Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


28. november 2009 PrintvenligPokalskak i Læseforeningen - 1. del
Af Niels Erik Nielsen

I den fynske pokalturnering fandt man ved torsdagens stævne i Læseforeningen frem til de 8 kvartfinalister.

Alle 16 kvalificerede hold var dog ikke til start, idet Eventyrskakkluben 1 på forhånd havde meldt fra, hvilket via forlods lodtrækning sendte Faaborg 1 direkte i kvartfinalerne.

Gensyn med vennerne
Som alle, der har besøgt denne hjemmeside for nylig, er klar over, har bølgerne siden 1. runde stævnerne i Nyborg og Middelfart gået højt omkring turneringens afvikling.

Lodtrækningen til 2. runde kastede yderligere benzin på bålet, idet den faldt så uheldig ud, at to af aftenens opgør kom til at stå mellem de samme kombattanter som i 1. runde!

Når det overhovedet var muligt, hænger det naturligvis sammen med den omstridte ’lucky looser’ regel, der, for at kunne halvere holdene hele vejen til finalen, udløste fire ekstra pladser til de bedst scorende tabere i 1. runde.

Heriblandt var som bekendt både Trekanten 1 og Faaborg 2, men at de skulle trække hhv. Læseforeningen 1 og Nyborg 2 igen, var endnu et eksempel på, at virkeligheden af og til falder helt anderledes ud, end statistikken tilsiger. 

Ved 1. runde stævnet i Nyborg måtte arrangørernes andethold og Faaborgs ditto ud i hele tre lynomkampe, inden værterne trak det længste strå, men spændingen udeblev totalt i reprisen, idet Nyborg 2 vandt 4-0.

Samme cifre – dog med modsat fortegn
Aftenens absolut mest seværdige opgør stod ikke uventet mellem Læseforeningen 1 og Trekanten 1, der endnu en gang spillede et uhyre tæt opgør.

På Læseforeningens hjemmeside: www.lfskak.dk kan man læse Peter Graus detaljerede gennemgang af forløbet, som resulterede i hans eget holds exit, så her nøjes jeg med at vise nogle afgørende situationer.

 Morten Topholm-Kim Skaanning med Carsten Bank Friis i baggrunden. 

Trekanten kom bedst fra start, da Morten Topholm som hvid mod Kim Skaanning bukkede fælt med 23.Lb3?:

23...Sd4! 24.Sxd4 exd4 25.Txc7 Dxc7 26.Sd5 De5
0–1


Ingen så dronningefangsten
Efter remis mellem Per Stentebjerg-Hansen og Carsten Bank Friis skabte Peter Grau balance i tingene ved at vinde over Trekantens Per Skjoldager.

LF-spilleren sikrede sig hele pointet ved at vinde et langt tårnslutspil med bonde i overvægt.

Han kunne dog have gjort kort proces meget tidligere, men den slags finder man typisk først ud af, når maskinerne overtager analyserne. Muligheden opstod efter 25.Te1:

25...Le5!?
Der kan absolut intet indvendes mod trækket, som afvikler til et for sort behageligt slutspil, men 25...De7! med truslen 26…Lb4 med kvalitetsgevinst samt at spidde Tf5 med g6 var helt afgørende; fx 26.Dxc6? Lb4 27.c3 Td6 med dronningefangst. Efter afbytningerne på e5 kunne Peter dog alligevel bogføre gevinsten efter 62 træk.
0–1

Hoppede i fælden
Hermed var afgørelsen overladt til Jørn Moestrup og Kim Burnæs, der spillede et meget omskifteligt parti.

I front Per Skjoldager-Peter Chr. Grau og bag dem Kim Burnæs-Jørn Moestrup. 

På vej ind i den afgørende fase så det dog ud til, at Læseforeningens formand havde de bedste udsigter, men med uret som en påtrængende faktor, hoppede Moestrup i en banal fælde efter modstanderens 46…Lg5 :

47.Sxe7+?? Lxe7 48.Txe7 d5+
Og Moestrup opgav på stedet; efterfølgende blev det diskuteret, om hvids fremskudte bønder gav ham redningschancer. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet; det kræver dog, at sort efter 49.Kf4 dxc4 50.f6 finder 50…Th5!
0–1

Kæmpefavoritterne gjorde rent bord
Der blev ikke givet ved dørene, da kæmpefavoritterne Sydøstfyn 1 og FREM 1 spillede sig blandt de sidste 8 hold på bekostning af hhv. Læseforeningen 2 og Nyborg 3.

Først videre af samtlige mandskaber var odenseanerne. På førstebrættet mødte WIM Ellen Hagesæther den tidligere FSU-formand Erik G. Andresen, som var den nyborgenser, der holdt længst.

Kristoffer Dyrgaard-Jens Frederiksen og Ellen Hagesæther-Erik G. Andresen i aktion.

Turneringslederen for pokalturneringen Hans Milter Pedersen prøvede kræfter med FREMs Niels Henrik Sørensen, der nappede hele pointet efter 18.Sc5?:

18...Lxc5 19.Txc4 dxc4 20.dxc5 cxd3 21.cxb6
Ser ud til at opretholde den materielle balance, men for enden af trækserien venter der Nyborg-spilleren en ubehagelig overraskelse:

 
21...d2!
0–1 

 

Læs også:
FREM vandt pokalfinalen (22. marts 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 2. del (17. februar 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 1. del (16. februar 2010)
Pokalskak i Læseforeningen - 2. del (30. november 2009)
Sympatisk forslag (28. november 2009)
Pokalturneringen - hvad er det nu lige, at vi vil med den? (28. november 2009)
Den fynske pokalturnering er død - rest in peace! (27. november 2009)
FSUs pokalturnering, 2. runde resultater (27. november 2009)
1. møde om nyt pokalreglement (24. november 2009)
Debat på lavniveau klæder ingen! (18. november 2009)
Tid til at trække vejret mht. pokalturneringen (17. november 2009)
Om regelsættet for pokalturneringen (16. november 2009)
Alle unionens medlemmer kan komme til orde (16. november 2009)
Skudt forbi! (15. november 2009)
FSU Pokalturnering 2. runde hos Læseforeningen (9. november 2009)
Pokalstævnet i Middelfart (7. november 2009)
Nr. Aaby trækker pokalhold (7. november 2009)
Pokalskak i Nyborg - 2. del (4. november 2009)
Pokalskak i Nyborg - 1. del (4. november 2009)
FSU-pokal - resultater 1. runde (3. november 2009)
FSU pokalturnering 1. runde spilles 2/11 2009 (1. november 2009)

© 2019 Fyns Skak Union