Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap

28. januar 2010 PrintvenligFavoritternes aften - 2. del
Af Niels Erik Nielsen

De to øvrige opgør ved kvartfinale-stævnet i Læseforeningen havde FREM 1 og Trekanten i storfavoritternes rolle.

Odenseanerne gik problemfrit gik videre mod Faaborg, hvorimod Trekanten måtte ud i lynomkamp mod Fe-drengene, før semifinalepladsen var i hus.

Faaborg kom i menneskehænder
Tom Frantsen bragte tidligt 1. divisionsspillerne foran ved at vinde over Hans Hansen, og Alf R. Andersen øgede til 2-0, hvorpå Kristoffer Dyrgaard sikrede videre avancement.

Han mødte Ove Matras, der i sidste uges holdmatch i fynsserien mellem FREM 2 og Faaborg 1 snød modstanderen Michael B. Madsen på det grusomste.

En gentagelse var dog slet ikke inden for rækkevidde, tværtom måtte Faaborg-spilleren kapitulere efter en fejlberegning i en slagudveksling.

Ove har netop spillet 29.Txf7 ud fra tankegangen, at slår du mit tårn, slår jeg dit, men sort har uheldigvis en betydelig stærkere mulighed:

29...Tb2!
0–1

NB: Her er en præcisering nødvendig, idet Michael Agermose Jensen helt rigtig gør opmærksom på, at hvid ser ud til at kunne løse alle problemer og oven i købet opnå fordel med 30.0-0-0!

Det er en af ulemperne ved at hoppe ind i et parti langt henne i forløbet, men Ove Matras mistede rokaderetten, da han spillede 24.Kf1. 



FREM 1 - Faaborg

Trekanten i problemer
Fe-drengene havde spillet sig blandt de sidste otte med formationen Ove og Poul Eriksen og Christian og Heinz Furrer, men da det sammenbragte hold havde påtaget sig værtsrollen, agerede Furrer senior praktisk gris, mens der var debut til Knud Eriksen i pokalsammenhæng.

Den slap han rigtig godt fra, men veteranen fik ufrivillig hjælp af modstanderen Gert Aagaard, der efter eget udsagn kort forinden havde tabt tråden grundet højlydt tale i lokalet!

Tankeudfaldet resulterede i en vanskelig stilling, som blev helt udsigtsløs efter 36…Tfc8??:

37.Se7 Txc4 38.Sxf5+ gxf5 39.Txc4 Tb8 40.Tc5 f4 41.Ke2 Kf8 42.Txh5 f5?? 43.Th8+
1–0


Da såvel Ove P. Eriksen-Kim Skaanning som Poul Eriksen-Viggo Bové Quist endte remis, var Carsten Bank Friis pludselig tvunget til at vinde over Christian Furrer for at fremtvinge lynomkamp.

Mens Poul og Viggo tændte fredspiben i en lige stilling med bønderne låst fast uden de store muligheder for at komme videre, var partiet mellem Ove og Kim en anderledes speget affære.

Med skæv materialefordeling og masser af officerer på brættet, var partiet næppe endt remis, hvis det var blevet spillet helt ud, men vurdér selv mulighederne efter 23…exf3:

24.Se6
24.Lxg5?? ville resultere i en katastrofe efter 24…Lxd4+.
24...Dd6 25.Df2 Tf7 26.Lxg5 Te8 27.Lf4 Db4 28.Le5 Lh6 29.Kh2 Tb7 30.b3 Tf7

½–½

Bondesnapperen slog til igen
De to holdkammerater på Læseforeningens 1. divisionshold har mødt hinanden en hel del gange i blandt andet Grand Prix-sammenhæng, så unge Christian Furrer var godt forberedt på Carsten Bank Friis’ Sämisch-variant i kongeindisk.

Christian valgte endnu en gang at give en bonde med 6…c5, men heller ikke denne gang fik han tilstrækkelig kompensation for den. Carsten viklede af i vanlig sikker stil; her er afslutningen efter 28…f5:

29.Td7+ Kh8 30.Sd6 Te6 31.Kd3 fxe4+ 32.Sxe4 Lxa3 33.Txb7
1-0

Christian Furrer - Carsten Bank Friis

Lynomkampen fulgte umiddelbart efter, og her var der ikke den store spænding om resultatet, idet Trekanten vandt 3-1.

Trøstmålet kom pudsigt nok der, hvor Fe-drengene kom værst fra start, da Ove Eriksen efter at have tabt en ren officer i åbningen, satte Kim mat.

Lynomkampen er i fuld gang. 

Læs også:
FREM vandt pokalfinalen (22. marts 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 2. del (17. februar 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 1. del (16. februar 2010)
Favoritternes aften - 1. del (28. januar 2010)
Kvartfinaler i FSUs pokalturnering (13. januar 2010)

© 2019 Fyns Skak Union