Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


17. marts 2010 PrintvenligKlar til den store FM-finale
Af Niels Erik Nielsen

Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn vandt 6. rundes udsatte opgør ved FM mod klubkammeraten Per Sørensen.

Ekstremt spændende FM-afslutning i vente
Dermed har sejrherren stadig mulighed for at stryge helt til tops i den mest spændende FM-afslutning i mands minde.

Hele seks spillere er inde i billedet til titlen, men Carsten Bank Friis, Læseforeningen og de to FREM-spillere Kristoffer Dyrgaard og Stefan Wiecker har - med et halvt points forspring til en forfølgerkvartet - naturligvis det bedste udgangspunkt.

I tilfælde af ligestilling afgøres fynsmesterskabet på korrektion, mens spillere der slutter med lige mange point deler pengepræmierne.

I 7. runde hedder topgørene Carsten Bank Friis-Kristoffer Dyrgaard, Stefan Wiecker-Mads Hansen, Morten Topholm-Viggo Bové Quist og Martin Strandby Hansen-Jørn Moestrup.

På nær sidstnævnte kan alle de øvrige teoretisk ende på førstepladsen, men da FM kun kan vindes af en spiller, der er medlem af en fynsk skakklub, er Viggo Bové Quist fra Kolding-klubben Springeren ude af titel-kapløbet.

Som udgangspunkt kan ingen bruge remis til noget
Inden rundestart ligger Carsten og Stefan meget tæt korrektionmæssigt, mens Kristoffer, efter at have indledt turneringen med to remiser mod væsentlig lavere ratede modstandere, halter noget efter.

Med så mange kontrahenter i spil, vil det imidlertid være halsløs gerning at sætte sin lid til bedst korrektion, da rækkefølgen FM-kandidaterne imellem vil ændre sig mange gange i aftenens løb.

Tager vi de fire topopgør fra en ende af, er Kristoffer grundet det dårligere udgangspunkt tvunget til at gå efter sejren, mens Carsten i tilfælde af pointdeling både kan risikere at blive overhalet af Stefan og at en eller flere fra forfølgergruppen ender med at have bedre korrektion.

I mødet mellem de to klub- og holdkammerater Stefan og Mads er der alene på grund af pointforskellen udsigt til en indædt fight, og for begge de unge talenter gælder, at et fynsmesterskab vil være deres hidtil bedste resultat i voksensammenhæng.

Morten, Viggo og Martin skal alle vinde og håbe den førende trios resultater flasker sig, mens arrangørklubbens formand højest kan nå en delt andenplads i tilfælde af sejr.

Som man kan læse meget mere om på Læseforeningens hjemmeside: www.lfskak.dk, er der masser af andre præmier, der endnu ikke er sat navn på, så i langt de fleste af torsdagens opgør vil der være noget på spil.

Mads og Morten gjorde en ende på Christians og Toms FM-kandidatur
Inden 6. runde var Christian Furrer, LF og Tom Frantsen, FREM begge ubesejrede og kunne med en god slutspurt tale med om mesterskabet. Det kan de ikke mere, idet Mads Hansen og Morten Topholm gjorde en ende på dén status.

Den første, som måtte bøje sig for overmagten, var Christian, der efter at have misset en stærk fortsættelse endte i noget nær træktvang:

Hvid: Mads Hansen, FREM
Sort: Christian Furrer, Læseforeningen

[noter: NEN]
1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sc3 Lb4 4.e5 c5 5.a3 Lxc3+ 6.bxc3 Da5 7.Ld2 Da4 8.Dg4 Kf8 9.Dd1 b6 10.c4 dxc4 11.dxc5 Sc6 12.Df3 Lb7 13.Sh3 Sge7 14.Le2 Td8 15.Td1 Td5 16.Lc3?!

16...Dxa3?!
16...Sxe5! og nu strander 17.Lxe5?? på 17…Txd1+–+.
17.0–0 Dxc5 18.Sf4 Sd8?
Efter 18...Txe5!? 19.Lxe5 Dxe5 20.Lxc4 er sort stadig med i partiet.
19.Sxd5 exd5 20.Ld4 Dc7 21.Da3 Sdc6 22.f4 a5?
22...Sxd4!? 23.Txd4 Dc5 24.Dxc5 bxc5 25.Tdd1 ser heller ikke behageligt ud for sort, men var nok at foretrække frem for teksttrækket.
23.Lf3 b5?
23...Sxd4 var atter at foretrække.
24.Dc5

Her valgte Christian at opgive; vel tidligt måske, men da han reelt spiller med et tårn i undervægt, forstår man godt beslutningen.
1–0



Mads Hansen - Christian Furrer

Partiet mellem Tom og Morten blev en noget længere affære, hvor sidstnævntes herredømme over de hvide felter og især diagonalen h1-a8 blev helt afgørende:

Hvid: Tom Frantsen, FREM
Sort: Morten Topholm, Læseforeningen

[noter: NEN]
1.Sf3 e6 2.d3 b6 3.g3 Lb7 4.Lg2 Le7 5.e4 c5 6.Sc3 d6 7.d4 cxd4 8.Sxd4 a6 9.0–0 Dc7 10.Le3 Sf6 11.De2 0–0 12.Tfd1 Sbd7 13.f3 Tac8 14.a4 Se5 15.Lf1 Db8 16.Df2 Da8 17.Ld3

17...d5! 18.exd5 Sxd5 19.Sxd5 Lxd5 20.Le2 Lc5 21.f4 Lxd4 22.Lxd4 Sf3+ 23.Lxf3 Lxf3 24.Td3 Le4 25.Tc3
25.Td2 var bedre.
25...Txc3 26.Lxc3 Dc6 27.Dd2 f6 28.a5 b5 29.Lb4 Tc8 30.c3 h6 31.Te1 Ld5 32.Dd4 Dd7

33.Td1?!
33.f5!? e5 (33...exf5?! 34.Te7! Dd8 35.Da7 Lf7=) 34.Df2 Lb7 med lille sort fordel.
33...Df7 34.Td2
34.f5!?
34...Dh5 35.De3 Tc4 36.De2 Df5 37.Td4?! Txd4 38.cxd4 Db1+ 39.Kf2 Dh1! 40.Le1
40.Ke3?? De4+ fulgt af slag på d4 vinder let for sort.
40...Lc4 41.Dd1 Dxh2+ 42.Ke3 Dxb2 43.Dd2 Db1 44.Dc3 Dd1 45.Dd2 Db1 46.Dc3

46...b4!
0–1



Tom Frantsen - Morten Topholm og Jørn Moestrup - Jan Nordenbæk

Læs også:
Alle partier fra Fynsmesterskabet (25. marts 2010)
Carsten Bank Friis fynsmester for 15. gang (20. marts 2010)
Tæt opløb ved FM (14. marts 2010)
FM på vej ind i den afgørende fase (1. marts 2010)
Kvintet i front ved FM (20. februar 2010)
Mandefald blandt maksisterne - 1. del (6. februar 2010)
Mandefald blandt maksisterne - 2. del (6. februar 2010)
Flere favoritfald ved FM - 1. del (31. januar 2010)
Flere favoritfald ved FM - 2. del (31. januar 2010)
FM 2010 godt i gang (16. januar 2010)

© 2019 Fyns Skak Union