Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


23. marts 2010 PrintvenligHurtigskak i Nyborg
Af Niels Erik Nielsen

Sideløbende med den fynske pokalfinale afholdt Nyborg Skakklub i søndags en hurtigturnering med 15 deltagere fordelt på to grupper.

Redaktionen har modtaget denne beretning fra vinderen af gruppe 1, Gert Aagaard, Springeren:

En hurtigturnering i forbindelse med den fynske pokalfinale er en fremragende ide. Det giver en god anledning til at samle en flok tilskuere, som nok ellers ikke ville have fundet vej til brætterne.

Favoritterne levede op til værdigheden
Gruppe 1 havde samlet 4 mesterspillere og 4 underhunde, og rollerne forblev den samme i slutstillingen.

Jeg mødte i rækkefølge Jørn Schmidt, Per Skjoldager, Johnny Holler, Ib Lynæs, Søren Rix, Martin Strandby og Jens Rasmussen – og kun imod først- og sidstnævnte stod jeg rimeligt hele vejen igennem.

Alle de andre havde krammet på mig tidligt i partiet. Men som man siger – det nytter ikke at være langt foran til halvleg, hvis modstanderen fører med et mål til sidst.

Partiet imod Per Skjoldager fra 2. runde var meget symptomatisk, da en lille finesse (måske) gjorde udfaldet:

Hvid: Per Skjoldager, Evans
Sort: Gert Aagaard, Springeren

[noter: GA]
1.e4 e5 2.Lc4 Dh4 3.d3 Lc5 4.De2 Sc6 5.c3 d6 6.Sf3 Dh5 7.a4 a6 8.b4 La7 9.Sa3 Le6 10.Lxe6 fxe6 11.Sg5 Dxe2+ 12.Kxe2 Ke7 13.Sc4 Sf6 14.Sf3 Thf8 15.b5 Sb8 16.La3 Sbd7 17.h3?!

Her ærgrede Per sig over ikke at have slået på e5. Godt eller skidt?! 17.Sfxe5 Sxe5 18.Sxe5 Lxf2 med pointen 19.Kxf2 Sg4+ og sort får officeren tilbage og velsagtens lige spil.
17...Lc5 18.Lxc5 Sxc5 19.Thb1 Sh5
Eine kleine pfiffigheit.
20.g3?

20…Sxd3! 21.bxa6 bxa6 22.Tb7 Tac8  23.Sa5
23.Sb6 Sc5 24.Sxc8+ Txc8 25.Tb4+-. Fritz vurderer stillingen til helt lige trods kvalitetsgevinsten.
23...Sc5 24.Ta7?!
Bedre 24.Tb4.
24...Kd7 25.Td1 Sxe4

26.Sxe5+ Ke8 27.Ke3 Sxc3 28.Td3 Sd5+ 29.Txd5 exd5 30.Sd3 Kd7 31.Tb7 Tb8 32.Tb4 Txb4 33.Sxb4 Sf6 34.Sb3 Tb8

0–1

Min spillestil i hurtigskak
Spillestilen er den kendte ”praktisk hurtigskak” – og defineres som en blanding af tvivlsomt spil, mystiske træk, taktiske finter, manøvrer på og udenfor brættet – og en helt igennem urimelig portion held i modstanderens tidnød. Jeg syntes selv spillestilen giver svingende resultater.

Et uventet syn
I ét parti var jeg dog undskyldt. Imod Søren Rix måtte jeg begive mig på toilettet under partiet – og for at spare tid snuppede jeg dametoilettet – og der sad og kukkelurede for åben dør en af turneringens deltagere.

Jeg blev så chokeret at jeg gik direkte tilbage til mit parti og satte en springer i slag! – og så kom Søren i tidnød!

Gruppe 1: Forrest Søren Rix - Gert Aagaard fulgt af Jens Rasmussen - Per Skjoldager, Martin Strandby Hansen - Jørn Schmidt og Ib Lynæs Hansen - Johnny Holler Johansen.

Ros til arrangørerne
Endelig en turnering hvor brikkerne var sorteret inden afviklingen og spiseplanen blev fulgt. Varm mad til frokost kan kun gives videre som en rigtig god idé.

Tak til Nyborg Skakklub for dette fine initiativ – det kunne godt have tålt opbakning fra 15 mand mere. Håber i gentager det næste år!

Gruppe 1: 1. Gert Aagaard, Springeren 5,5/7p. 2. Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn 5p. 3. Per Skjoldager, Evans 4,5p.

Gruppe 2: 1-2. Chresten Nielsen, Gelsted og Jens Frederiksen, Nyborg, begge 6p. 3. Morten Jannik, Odense Skakklub 4p.



Gruppe 2: Forrest Chresten Nielsen - Jimmy Sørensen fulgt af Jens Frederiksen - Søren Havn Gjedsted og Morten Jannik - Poul Jacobsen.

Resultatlisterne kan ses på Nyborg Skakklubs hjemmeside: www.hamipe.dk

Læs også:
FREM vandt pokalfinalen (22. marts 2010)

© 2019 Fyns Skak Union