Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


14. maj 2011 PrintvenligTredje runde var en ny spændende af slagsen.
Af Niels Henrik Sørensen

Dag 2 ved Junior Fynsmesterskabet er i fuld gang. Dagen startede med det noget specielle syn af 16 juniorer udførende morgengymnastik. Det var Mads Hansen, der kunne berette om, at sådan var der spillere i landsholdsklassen ved det netop afholdte DM, der ladede op. Det kunne turneringsleder Jess Nykjær naturligvis ikke sidde overhørig, så der blev dømt fælles opvarmning for alle deltagerne.

I det hele taget er det sociale element og de skæve indslag afgørende i det juniorarbejde, Jess Nykjær har sat i gang på Fyn. Sammenholdet mellem de fynske talenter skal i vejret, for så bliver det hele meget sjovere.
Derfor kommer de sjove ting i en lind strøm ved Junior FM. Runderne i nederste gruppe er som regel hurtigt færdigspillet, men så bliver tiden blandt andet udfyldt med terningespil. I den kategori blev Elisabeth Mechlenburg Møller den heldige vinder af en hel kasse cola!
Turneringslederen har fundet sit gamle bankospil frem fra gemmerne, og så har deltagerne ellers skullet trække numre, og de heldige, der blev trukket ud, vandt fine bogpræmier signeret af stormestre.

Skakmæssigt har turneringen allerede budt på flere overraskelser i øverste gruppe. Der er udlovet en kasse cola til spillere, som overrasker og slår modstandere, der har mindst 200 mere i rating. Som tidligere omtalt tog Tobias Ilsøe sig af denne på førstedagen, og i anden runde var der flere kandidater undervejs til at tage sig af ”underdog-præmien”. Patrick Sørensen havde godt styr på Emil Deleuran og var et tårn over, men kom efterfølgende i så heftig tidsnød at han tog til takke med en remis. Sophus Mechlenburg Møller overraskede også i anden runde, da han i et rigtig kampparti fik en fortjent remis mod favoritten Mathias Nielsen. Altså ingen cola-sejre i anden runde, men masser af god skak og hyggestunder.

Tredje runde var en ny spændende af slagsen.

I gruppe 2 spillede de to førende, Jakob Christensen og Jacob Frederiksen, remis i deres respektive partier. Dermed danner de fortsat parløb forud for FMs sidstedag, hvor de skal mødes indbyrdes.
Mens Jakob Frederiksen tog en lynhurtig halv mod brormand Anders, var der noget mere kampparti over Jacob Frederiksens spil. Han havde løber for to bønder i et slutspil, hvor begge parter også havde et tårn hver. Modstanderen Nicolai Andresen havde dog forbundne fribønder på dronningefløjen, og dem havde Jacob så meget respekt for, at han ignorerede sin materielle overvægt og tilbød remisen.

I gruppe 1 vandt Mads Hansen topkampen mod klubkammeraten Emil Deleuran. Emil havde ellers fortjent en bedre skæbne, efter han fik fanget Mads på det forkerte ben i åbningen og kombinerede sig til både kvalitet og et par bønder. Mads tilbød senere remis, men Emil afslog og tog fordelen med sig helt til slutspillet, hvor han valgte at give kvaliteten tilbage for et tilsyneladende vundet slutspil med to ekstra bønder. Mads er dog en rutineret ræv, og han ledte efter alle muligheder for fusk undervejs. Desværre for Emil fik Mads til sidst succes med sit forehavende, da han fandt en mat med tårn, springer og konge, som Emil dog ikke burde være hoppet i. Det gjorde han, og dermed har Mads slået de ratingmæssigt to nærmeste konkurrenter og er et helt point foran nummer to.
Søndag skal forfølgerne bagfra prøve kræfter med favoritten. I første omgang Tobias Ilsøe.

Jacob F. Christensen fra Frem


Benedicte Mechlenburg Møller, enkeltmedlem 


Mads Hansen (Frem) mod Simon Wilbrandt (Faaborg)


Sophus Mechlenburg Møller, Frem mod Mathias Nielsen, Sydøstfyn


Arrangør Jess Nykjær med terninge-vinderen Elisabeth Mechlenburg Møller


Tobias Ilsøe Jensen, Frem med præmien som værende den første til at slå en med 200 mere i rating


Jakob Frederiksen og Anders Frederiksen ved frokostbordet


Storesøster Benedicte Mechlenburg Møller mod lillesøster Elisabeth


Tobias Ilsøe Jensen, Frem mod Emil Harndal, Nr. Aaby

Læs også:
FM for juniorer 2012 - endelig deltagerliste (11. september 2012)
Junior-FM - bedste parti (18. maj 2011)
Mads Hansen vandt junior-FM (17. maj 2011)
Afrunding på junior-FM (17. maj 2011)
Løbende resultater fra FM Junior 2011 (15. maj 2011)
Junior-FM - billed-galleri (14. maj 2011)
FM Junior - 2. runde sat i gang (14. maj 2011)
LIVE fra junior-FM (13. maj 2011)
Junior-FM - endelig deltagerliste (11. maj 2011)

© 2019 Fyns Skak Union