Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


3. juli 2012 PrintvenligSommerskak på Café Biografen
Af Niels Erik Nielsen

Mandag den 2. juli var der premiere på sommerskak på Café Biografen, der samlede 18 deltagere fordelt på tre 6-mandsgrupper.

20 var mødt frem, men for at opnå den perfekte fordeling grupperne imellem, valgte Kristoffer Dyrgaard og Claus Christensen fra arrangørklubben FREM at sidde over.

Det første af julis fem stævner var begunstiget af glimrende vejr, og da det kneb med pladsen indendørs, afvikledes de to øverste grupper udendørs.

                                1. heat bød på glimrende vejrlig.

Simon vandt øverste gruppe
I gruppe 1 lagde Simon Wilbrandt ud med at vinde sine fire første partier, og med et forspring på 1,5 point ned til nærmeste forfølger Christian Furrer, var førstepladsen i hus inden sidste runde.

Christian sikrede sig andenpladsen ved at vinde det indbyrdes opgør i sidste runde.

       Simon Wilbrandt - Christian Furrer, Yann Le Besq og bag ham Heinz Furrer.

Slutstillingen: 1. Simon Wilbrandt 4p. 2. Christian Furrer 3,5p. 3. Mathias Meunier 2,5p. 4. Johnny Holler Johansen 2p. 5-6. Alex Sørensen og Heinz Furrer, begge 1,5p.

                             Simon, student Christian og Kristoffer.

Tobias scorede maksimumpoint i gruppe 2
Sidst Tobias Ilsøe Jensen var i aktion uden for FREMs egne vægge, var ved Dansk Skak Unions pokalfinalestævne på Hotel Scandic i Odense pinsedag.

Her tog Tobias topscorerprisen på tredjebrættet med 6/6p., og mandag aften gentog han så bedriften ved at vinde gruppe 2 med maksimumpoint.

         Emma Le Besq - Tobias Ilsøe Jensen med Alexander Le Besq som tilskuer.

Tre mand havde inden sidste runde mulighed for at snuppe andenpladsen, men da Morten Jannik og Cipriano Sande tabte til hhv. Tobias og Anton Kjeldsen, mens Peter Kinggard vandt over Jerry Rosenberg, endte Peter på en udelt andenplads.

                                     Anton Kjeldsen - Cipriano Sande.

Slutstillingen: 1. Tobias Ilsøe Jensen 5p.(!) 2. Peter Kinggaard 3,5p. 3. Morten Jannik 2,5p. 4-5. Anton Kjeldsen og Cipriano Sande, begge 2p. 6. Jerry Rosenberg 0p.

                            Peter Kinggaard og Tobias Ilsøe Jensen.

Nyt ansigt til tops i gruppe 3
Der var flere hjemmespillere med i den nederste gruppe, og det blev et af de nye ansigter i skikkelse af Ali, der gik hen og vandt gruppen.

                                             Gruppe 3 i aktion.

Hjemmespilleren Michael, der også deltog sidste år, tog sig af andenpladsen i denne slutstilling: 1. Ali 3,5p. 2. Michael 3p. 3. Sarang 2,5p. 4-6. Per Bjerre, Kristen Christensen og Jacob Christensen, alle 2p.

                                  Gruppe 3: Per Bjerre - Ali.

Det næste stævne afholdes mandag den 9. juli fra kl. 19-22.

Læs også:
Sommerskak på Café Biografen - 5. heat (31. juli 2012)
Sommerskak på Café Biografen - 4. heat (24. juli 2012)
Sommerskak på Café Biografen - 3. heat (17. juli 2012)
Sommerskak på Café Biografen - 2. heat (10. juli 2012)

© 2019 Fyns Skak Union