Kvartfinalerne i den fynske pokalturnering blev endestation for de forsvarende mestre fra Trekanten, der overraskende røg ud mod FREM 1.
Odense-klubben kunne samtidig glæde sig over, at FREM 2 ligeledes er semifinaleklar, efter at de i aftenens mest jævnbyrdige match vandt over bysbørnene fra Læseforeningen.
Blandt de sidste fire er også Peixe, der vandt klart over værterne fra Sdr. Nærå, samt Sydøstfyn, som begunstiget af aftenens største lodtrækningsheld gjorde rent bord mod alles ønskemodstander Nyborg 2.
Sort kom godt fra start
De fire første afgørelser faldt alle ud til sort fordel; blandt triumfatorerne var Tom Frantsen fra FREM 1, der sørgede for en tidlig føring ved at vinde over Niels Skou, som debuterede for Trekanten:
Hvid: Niels Skou, Trekanten
Sort. Tom Frantsen, FREM 1
[noter: NEN]
1.Sf3 Sf6 2.g3 b5 3.Lg2 Lb7 4.0–0 e6 5.b3 Le7 6.Lb2 0–0 7.c4 bxc4 8.bxc4 d6 9.Db3 Dc8 10.d4 Sbd7 11.Sbd2 Tb8 12.Tab1??
12...Le4
12...Lxf3? 13.Dxf3.
13.Da4 Lxb1 14.Txb1 Tb6 15.Dc2
15.Dxa7?? Ta6 koster dronningen.
15...Da6 16.a4 Tfb8 17.Se1 d5 18.Sd3 c6 19.Tc1 Lb4 20.Sb3? dxc4 21.Dxc4 Dxc4 22.Txc4
22...Lf8!
Op til flere hvide officerer står nu til afhentning.
0–1
Vi skulle helt hen mod spilletidens udløb, før der er nyt at berette fra denne match, men ved nabobordet var der gang i sagerne mellem FREM 2 og Læseforeningen, hvor Lars Munk Jensen grundet en fejlberegning af Mathias Meunier fik foræret en ren officer allerede i åbningen. Den fandt han aldrig kompensation for, og der gik da heller ikke lang tid, før Læseforeningen var foran 1-0.
Føringen holdt imidlertid kun kort, idet Per Stentebjerg-Hansen udlignede ved at vinde et meget flot parti mod Renè Rauer Hansen, hvis kongestilling blev sprængt til atomer:
Hvid: Renè Rauer Hansen, LF
Sort: Per Stentebjerg-Hansen, FREM 2
[noter: NEN]
1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sf3 Sf6 4.e3 Lf5 5.Sc3 e6 6.Le2 Sbd7 7.0–0 Ld6 8.b3 Se4 9.Lb2 Df6 10.Tc1 Dh6 11.a3 0–0 12.b4?! dxc4 13.Lxc4 Lg4 14.h3
14...Sg5!! 15.Le2
15.Sxg5 Lxd1 16.Sge4 Lf3! 17.Sxd6 Dg6–+; 15.hxg4?? Sxf3+ og mat i næste træk.
15...Sxh3+! 16.gxh3 Lxf3
Hvid opgav, da der er mat i højest fem træk efter 17.Lxf3 Dxh3 18.Te1 Lh2+ 19.Kh1 Lg3+ 20.Kg1 Dh2+ 21.Kf1 Dxf2#.
0–1
Per Stentebjerg - Renè Rauer Hansen og Mathias Meunier - Lars Munk Jensen.
Lokalopgøret var nu en helt åben affære, og da det lykkedes Johnny Holler Johansen at holde et på et tidspunkt vanskeligt slutspil remis mod Jørn Moestrup, faldt afgørelsen, da Jonas Nilsson i matchens sidste parti sled Læseforeningens Per Jørgensen op i et langt dobbelt springerslutspil. Vi kommer ind efter 55.Se1:
55...b4? 56.cxb4 axb4 57.Sc2 Sb5 58.Sd3 Sc3 59.Sdxb4 Sd6 60.a4 Sd1+ 61.Ke2 Sc3+ 62.Kd3 Sd1 63.Sxc6 Sf2+ 64.Ke2
1–0
Per Jørgensen - Jonas Nilsson.
Dermed var FREM 2 videre, og det samme var tilfældet med Sydøstfyn, hvis fire spillere stille og roligt kørte modstanderne af banen.
Chr. Furrer - Jan Saxtorff og Per Sørensen - Jens Frederiksen.
I mødet mellem Sdr. Nærå og Peixe kunne Martin Jørgensen godt have fået remis mod Jan Nordenbæk, men Sdr. Nærå-spilleren satsede naturligvis på, at Mads B. Svendsen kunne vinde over IM Steffen Pedersen.
Det blev imidlertid langt fra tilfældet, så de overmatchede værter måtte tage til takke med den remis, som Sven Judas i matchens første afgørelse hentede mod Niels-Peter Nielsen.
Beretningen går videre i ' Farvel til de forsvarende mestre - 2. del'
Læs også:
FREM 1 vandt pokalturneringen (12. marts 2013)
Pokalfinalen spilles mandag aften (10. marts 2013)
Pokalfinalen bliver et rent FREM-anliggende - 2. del (14. februar 2013)
Pokalsemifinaler i Sydøstfyn - en korrektion (14. februar 2013)
Pokalfinalen bliver et rent FREM-anliggende (13. februar 2013)
Farvel til de forsvarende mestre - 2. del. (1. februar 2013)
Kvartfinale-stævnet i pokalturneringen er flyttet en uge (21. januar 2013)
Pokal 2012-13: Alle favoritter videre (28. november 2012)
Pokal 2012-13: Kvartfinalisterne fundet (27. november 2012)
Pokalstævnet i Nyborg - enkeltresultater (8. november 2012)
Pokalstævnet i Nyborg set fra ringside (8. november 2012)
Pokalskak Enkeltresultater (7. november 2012)
Pokalskak i Nyborg (6. november 2012)
Pokalturneringen - 1. runde (30. oktober 2012)