Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


28. juni 2013 PrintvenligSommerskak på Café Biografen
Af Niels Erik Nielsen

I samarbejde med Café Biografen indbyder Skakklubben FREM endnu en gang til hurtigskakturneringer hver mandag aften i juli måned.

I år bliver der mulighed for at få sin skaklyst stillet hele fem gange, nemlig 1/7, 8/7, 15/7, 22/7 og 29/7 med tilmelding på Café Biografen senest kl. 20.05 til turneringslederen.

Der spilles fra kl. 20.15 til cirka kl. 22.30; turneringsformen afhænger af fremmødet, men der tilstræbes 6-mandsgrupper med 15 minutter pr. spiller pr. parti.

Da hvert heat udgør en særskilt turnering, er de potentielle deltagere helt frit stillet og kan bare droppe ind, når det passer ind i sommerens øvrige aktiviteter.

Arrangørklubben håber, at mange hjemmespillere atter vil benytte lejligheden til at prøve kræfter med de organiserede.

Gruppeinddelingen vil foregå efter styrke, så de fremmødte så vidt muligt kommer til at møde modstandere på deres eget niveau.

Der et hver gang et indskud på 20 kr., som udelukkende går til præmier.

Yderligere information kan findes på FREMs hjemmeside: www.frem-skakklub.dk; opklarende spørgsmål kan rettes til Jonas Nilsson, e-mail: jonas@frem-skakklub.dk.

Læs også:
Sommerskak på Café Biografen – 5. heat (31. juli 2013)
Sommerskak på Café Biografen - 1. heat (4. juli 2013)

© 2019 Fyns Skak Union