Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


12. februar 2014 PrintvenligFREM og Sydøstfyn mødes i pokalfinalen
Af Niels Erik Nielsen
FREM og Sydøstfyn er klar til pokalfinalen, der spilles i Middelfart Skakklubs lokaler mandag den 3. marts.

Det blev en kendsgerning, da FREM vandt det odenseanske lokalopgør mod Læseforeningen med 2,5-1,5, mens værterne fra Sydøstfyn ekspederede Sdr. Nærå ud af turneringen med cifrene 3-1.

De forsvarende mestre var slemt på hælene
FREM stillede i semifinalen i samme opstilling, som efter en meget overbevisende præstation eliminerede Trekanten i kvartfinalen, men da et par af holdets spillere langt fra havde deres bedste dag, så det længe ud til, at de forsvarende mestre ville ryge ud.

Læseforeningen havde i forhold til kvartfinale-sejren over Faaborg forstærket sig med Morten Topholm, for hvem der var tale om sæsondebut.

Han fik på førstebrættet fornøjelsen af at møde Kristoffer Dyrgaard, og temmelig uventet var det også her, stævnets første afgørelse faldt.

Der var kun spillet godt to af de berammede fire timer, da Morten stillet over truslen om både mat og dronningetab, indstillede videre skydning:

Hvid: Morten Topholm, LF 1
Sort: Kristoffer Dyrgaard, FREM 1
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.Sc3 e5 4.d3 Le7 5.Sd5 d6 6.Sxe7 Sgxe7 7.Le2 0–0 8.c3 Sg6 9.0–0 h6 10.h3 Le6 11.Le3 De7 12.Dd2 d5 13.exd5 Lxd5 14.c4 Le6 15.a3 Tfd8 16.Dc3 Sd4 17.Lxd4



17...Sf4! 18.Tfe1 exd4 19.Dd2 Df6 20.Sh2??



20...Dg5

0-1

Umiddelbart efter enedes Per Stentebjerg-Hansen og Jørn Moestrup om remis. Det skete, da Per efter 26 træk valgte at tage en trækgentagelse.

Med hans eget hold foran i matchen var beslutningen let at forstå, men det kunne være blevet fatal for FREM, thi på de to nederste brætter udviklede tingene sig derpå bestemt ikke i deres favør.



Jørn Moestrup - Per Stentebjerg-Hansen og Morten Topholm - Kristoffer Dyrgaard.

Efteranalyserne rokkede ikke ved kombattanternes vurdering af, at stillingen ved fredsslutningen var temmelig lige, men det har analyseprogrammet Fritz en noget anden mening om. Se blot, hvad den havde på lager efter 23…Df6:

Hvid: Per Stentebjerg-Hansen, FREM 1
Sort: Jørn Moestrup, LF 1

[noter: NEN]
1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sc3 Sf6 4.Sf3 a6 5.c5 g6 6.h3 Lg7 7.Lf4 0–0 8.e3 Te8 9.Le2 Sbd7 10.Dc2 Sh5 11.Lh2 e5 12.dxe5 Sxe5 13.Sd4 Sf6 14.0–0 Sfd7 15.Sa4 f5 16.Tac1 Df6 17.Tfe1 Sf8 18.Db3 Te7 19.Sb6 Tb8 20.Sa4 Ta8 21.Sb6 Tb8 22.Sf3 De6 23.Sg5 Df6



24.Sf3

24.e4! a) 24…fxe4 25.Sxe4 Dh4 26.Sd6+-; b) 24...Dxg5 25.exd5 f4 26.Sxc8 Txc8 27.dxc6+ Kh8 28.cxb7 Tb8 29.c6 Sxc6 30.Txc6 Tbxb7 31.Df3+-; c) 24...f4 25.h4 h6 26.Sf3 Sxf3+ 27.Lxf3 Se6 28.exd5 Sd4 29.Dc4 Txe1+ 30.Txe1+-. Der er naturligvis mange andre muligheder for sort, men i dem alle ser det ud til, at hvid har fat i den lange ende, så 24.e4! var Pers mulighed for at spille på gevinst!
24...De6 25.Sd4 Df7
½–½

Det blev afgørende for det samlede udfald, at Renè Rauer Hansen valgte den forkerte trækfølge mod Tobias Ilsøe, som derefter kom til at sidde tilbage med en officer i overvægt. Havde René i stedet for 24…dxe4?? valgt 24…Lxh4+, kunne matchen let have fået det modsatte udfald:

Hvid: Tobias Ilsøe, FREM 1
Sort: Renè Rauer Hansen, LF 1

[noter: NEN]
1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sc3 Sf6 4.cxd5 cxd5 5.Lf4 e6 6.e3 a6 7.Ld3 Le7 8.h3 Sc6 9.Sf3 0–0 10.0–0 b5 11.Se5 Lb7 12.Sxc6 Lxc6 13.f3 Db6 14.Lg5 Tac8 15.a4 b4 16.a5 Db7 17.Sa4 Lxa4 18.Dxa4 Tc6 19.Tac1 Tfc8 20.Txc6 Txc6 21.Te1 h6 22.Lh4 Tc8 23.Kf2? Se4+! 24.fxe4



24...dxe4??
24...Lxh4+! 25.g3 dxe4 26.Lxa6 Dxa6 27.gxh4 Dd6! fører til klar sort fordel.
25.Lxe7 exd3 26.Lc5 b3 27.Td1 Dd5 28.Db4 Df5+ 29.Kg1
Og hvid realiserede materialefordelen og vandt efter yderligere nogle træk.
1–0

På tredjebrættet var der længe ikke det store på færde, men med de hvide brikker stod Lars Munk Jensen hele vejen en smule bedre, og små fremskridt blev vekslet til afgørende fordel, da Simon Wilbrandt begik den afgørende fejl med 28…De5?:

Hvid: Lars Munk Jensen, LF 1
Sort: Simon Wilbrandt, FREM 1

[noter: NEN]
1.Sf3 d5 2.g3 Sf6 3.Lg2 g6 4.b3 Lg7 5.Lb2 0–0 6.0–0 c5 7.c4 Sa6 8.cxd5 Sxd5 9.Lxg7 Kxg7 10.Dc2 Tb8 11.Sc3 Kg8 12.Tfd1 Sxc3 13.Dxc3 b6 14.Se5 Lb7 15.Sc6 Lxc6 16.Lxc6 Dd6 17.Lg2 Tfd8 18.Tac1 Sb4 19.Db2 Tbc8 20.d3 Sc6 21.Td2 Tc7 22.Lxc6 Txc6 23.Tdc2 a5 24.a3 De6 25.b4 axb4 26.axb4 Td5!? 27.Tc4 Th5 28.h4



28...De5?

Taber forceret; sort kunne forsøge at plumre vandene med 28...g5!?, men efter 29.bxc5 ser hvids fribønder ud til at afgøre. Fx 29…gxh4 30.Te4! og nu taber 30…Dh3?? til 31.Txe7 Dc8 32.Dd4! bxc5 33.Df4+-.
29.d4! Df5 30.dxc5 Tf6?? 31.Tf4 Dh3 32.Txf6 Txh4 33.gxh4 Dg4+ 34.Kf1 Dh3+ 35.Ke1 Dh1+ 36.Kd2 Dd5+ 37.Ke3 exf6 38.Dxf6 Db3+ 39.Dc3 De6+ 40.Kd2 Dd5+ 41.Dd3 Da2+ 42.Tc2 Da4 43.Dd4 bxc5 44.Txc5 Da2+ 45.Tc2 Da8 46.h5
1–0

Afgørelserne på tredje- og fjerdebrættet faldt nærmest synkront, og med en gevinst til hvert hold var FREM finaleklar, men måden det skete på, var bestemt ikke til at falde i svime over!



Simon Wilbrandt - Lars Munk Jensen og Tobias Ilsøe - Renè Rauer Hansen.

Sydøstfyn havde tingene under kontrol
Da semifinalisternes holdopstillinger blev bekendt, var det let at se, at Sdr. Nærå måtte være de øvrige holds ønskemodstander.

På dagen rådede de hverken over Martin Lund, Janus Christensen, Mikkel Clausen eller Martin Jørgensen, som alle på skift havde været med til at bringe dem så langt.

Derfor stillede stævne-arrangøren Sydøstfyn da også op som klare favoritter, og den værdighed blev yderligere forstærket af, at de med Christian Furrers lidt uventede opdukken rådede over noget nær idealopstillingen.

Der var over 400 ratingpoints forskel mellem Martin Strandby Hansen og Jakob Jensen og stort set det samme gjorde sig gældende for Per Sørensen mod Anders Jensen.

En så stor styrkeforskel slår i langt de fleste tilfælde igennem ved brættet, og med det in mente sagde regnestykket, at Sydøstfyn kun behøvede et halvt point på de to øverste brætter for at blive pokalfinale-klar.

Kalkulen viste sig at holde stik, men det skete på temmelig uventet vis, idet favoritternes førstebræt IM Lars Borbjerggaard kludrede slemt i åbningen, og som han selv efterfølgende nøgternt konstaterede, stod han reelt til tab efter bare fire træk!

Selv om det var her, den sidste afgørelse faldt, havde det ikke den store betydning for udfaldet, idet Sydøstfyn på det tidspunkt allerede var videre:

Hvid: Mads B. Svendsen, Sdr. Nærå
Sort: Lars Borbjerggaard, Sydøstfyn

[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 e5 3.dxe5 Sg4 4.Lf4



4...Lc5?

Passer slet ikke ind i den sorte opstilling; 4...g5 eller 4...Sc6 er de normale træk i denne variant af Budapester-gambit.
5.e3 d6 6.exd6 cxd6 7.Le2 Se5 8.Lxe5 dxe5 9.Dxd8+ Kxd8 10.Sc3 Le6 11.0–0–0+ Ke7 12.Sf3 f6 13.Sd5+ Lxd5 14.Txd5 Sa6 15.Thd1 Thd8 16.a3 Txd5 17.Txd5 Td8 18.Txd8 Kxd8 19.Ld3 g6 20.b4 Le7 21.h4 Ke8 22.h5 Kf7 23.c5 Sc7 24.Lc4+ Kg7 25.hxg6 hxg6 26.Kc2 e4 27.Sd4 f5 28.Le6 Kf6 29.Lc8



29...b6 30.cxb6 axb6 31.Kb3 Ld6 32.g3 Ke7 33.Kc4 Se8 34.Sc6+ Kf6 35.a4 Lc7 36.Kd5 g5 37.Sd4 f4 38.gxf4 gxf4 39.Ld7

1–0



Her er det allerede gået galt for Lars Borbjerggaard.

Per Sørensen bragte Sydøstfyn foran 1-0, da han - efter at have afviklet til et klart vundet slutspil med merbonde - pludselig også fik foræret en ren officer.



Per Sørensen og bag ham Martin Strandby Hansen og Jakob Jensen.

Da Martin Strandby Hansen på det tidspunkt ligeledes lignede en vinder, kunne Christian Furrer med remis mod Jan Kaas med overvejende sandsynlighed sikre Sydøstfyn videre avancement.

Det tilbud kunne modstanderen naturligvis ikke så godt tage imod, men da partiet derpå gik i den gale retning for ham, ville Jan forståelig nok gerne dele, men nu var Christian ikke længere interesseret, og det med god grund, da han inden længe øgede til 2-0:

Hvid: Christian Furrer, Sydøstfyn
Sort: Jan Kaas, Sdr. Nærå

[noter: NEN]
1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sf3 Sf6 4.e3 Sbd7 5.Ld3 dxc4 6.Lxc4 Sb6 7.Lb3 Lf5 8.Sc3 e6 9.0–0 Ld6 10.De2 Sbd5 11.Lc2 Sxc3 12.bxc3 Lxc2 13.Dxc2 0–0 14.e4 Le7 15.Tb1 b6 16.Lf4 c5 17.De2 Dc8 18.Tfd1 cxd4 19.cxd4 Te8 20.Tbc1 Db7 21.d5 exd5 22.Tc7 Db8 23.Db5?!
23.Lg3 Dd8 24.Db5 var nok bedre.
23...Ld8?!
23...a6! ville tvinge hvid til 24.Dc6, hvorpå kunne følge 24…dxe4 25.Sg5 Lc5 26.Sxf7 Ta7!=.



24.Te7!?

24.Txf7!! var endnu stærkere. Fx 24…Dc8 25.Tc1 a6 26.Txc8 axb5 27.Txg7+ Kxg7 28.Txa8 Txe4 29.Le5±.
24...Lxe7 25.Lxb8 Taxb8 26.exd5 Lc5 27.d6 Tbd8 28.Dc6 Td7 29.Te1 Txe1+ 30.Sxe1 h6 31.g3= Txd6 32.Dc8+ Kh7 33.Sf3 Te6 34.Kf1 Se4 35.Dd7 Te7 36.Dd5



36...g6?!

Efter 36...Sxf2! 37.Sd4 Lxd4 38.Dxd4 Se4 er det kun sort, der kan spille på gevinst.
37.Sd4 Sf6 38.Dc4 Kg7 39.Sb3 Se4? 40.f3 Sg5 41.Sxc5 bxc5 42.Dxc5 Td7 43.Dc3+ Kh7 44.Ke2 Td6 45.Dc7 Ta6 46.Dc4 Te6+ 47.Kf2= Te7 48.h4 Se6 49.a4 Tc7 50.De4 Kg8 51.a5 Kh7= 52.h5 Sg7 53.hxg6+ fxg6 54.a6 h5 55.Db7



55...Tc3?

55...Se6 var nødvendigt, men også efter det bør hvid vinde.
56.Dxa7 Kh6 57.Dd4 Tc2+ 58.Ke1 Sf5 59.Dh8+ Kg5 60.Dd8+ Kh6 61.a7
1–0




Jan Kaas - Christian Furrer.

Foran 2-0 lignede det en formsag for Sydøstfyn at spille sig videre, og Martin Strandby Hansen øgede da også kort efter til 3-0:

Hvid: Jakob Jensen, Sdr. Nærå
Sort: Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn

[noter: NEN]
1.c4 e5 2.Sc3 d6 3.g3 f5 4.d3 c6 5.Lg2 Le7 6.e4 Sf6 7.Sge2 0–0 8.Db3 Sa6 9.0–0 Sc5 10.Dc2 a5 11.b3 De8 12.La3 Dh5 13.d4?! exd4 14.Sxd4 fxe4 15.Sxe4 Scxe4 16.Lxe4 Sg4



17.f4?
17.h4 Lxh4 18.Lxh7+ Dxh7 19.Dxh7+ Kxh7 20.gxh4 Tf6 var det forholdsvis bedste, men også her har sort de klart bedste udsigter.
17...Se3 18.Lxh7+?? Dxh7 19.Dxh7+ Kxh7 20.Tfe1 Lf6! 21.Lxd6 Lxd4 22.Lxf8 Sc2+
0–1




Biblioteket på Gudbjerg Skole dannede rammen om semifinale-stævnet.




Læs også:
Sydøstfyn vandt pokalfinalen (4. marts 2014)
Pokalturneringen - enkeltresultater fra 3. runde (23. januar 2014)
De forsvarende mestre sendte Trekanten ud af pokalturneringen (23. januar 2014)
Den romantiske skak-tilgang (1. december 2013)
Trekanten sendte FREM 2 ud (30. november 2013)
Pokalturneringen - enkeltresultater fra 2. runde (30. november 2013)
Alle favoritter videre i pokalturneringen - 2. del (7. november 2013)
Alle favoritter videre i pokalturneringen - 1. del (6. november 2013)
Pokalturneringen - enkeltresultater fra 1. runde (6. november 2013)
Pokalturneringen - tilmeldte hold (25. oktober 2013)
Tilmeldingsfristen til pokalturneringen nærmer sig (1. oktober 2013)

© 2019 Fyns Skak Union