Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


5. april 2015 PrintvenligPoul Jacobsen ny formand for DSU
Af Niels Erik Nielsen
På et historisk kort og udramatisk delegeretmøde blev Poul Jacobsen, Ejby Skakklub, ved DM i Svendborg 2015 valgt til ny formand for Dansk Skak Union uden modkandidat.

Han tager over efter Lars-Henrik Bech Hansen, KSU, der har beklædt posten siden 2009. Poul Jacobsen var i forvejen indvalgt i FU og fungerede indtil delegeretmødet som unionens sekretær.

Samtidig valgte Tom Skovgaard, KSU, der blev indvalgt i FU samtidig med Lars-Henrik Bech Hansen, at lade nye kræfter komme til.

De to københavnere, som begge i deres seksårige periode i FU har arbejdet hårdt på at strømline Dansk Skak Union til nutidens mangfoldige udfordringer, overlader pladserne i Forretningsudvalget til Tom Petri Petersen, Nordre og Peter Willer Svendsen, Hillerød, som begge ligeledes blev valgt uden modkandidater.

Forretningsudvalget har herefter følgende sammensætning:


(Foto: Thomas Vestergaard).

Bagerst fra venstre: Tom Petri Petersen, Aage Olsen og Peter Willer Svendsen.
Forrest: Formand Poul Jacobsen og kasserer René Baarup-Christensen.


Læs også:
Fynboer til DM - øvrige grupper (13. april 2015)
Fynboer til DM - kandidatklassen (12. april 2015)
Sophus juniordanmarksmester (11. april 2015)
DM i Svendborg er et kæmpe tilløbsstykke (1. april 2015)

© 2019 Fyns Skak Union