Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


23. maj 2015 PrintvenligDansk Skak Unions pokalfinale-stævne står for døren
Af Niels Erik Nielsen
Så er vi klar til Dansk Skak Unions pokalfinale-stævne, der afholdes på Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg søndag den 24. maj fra kl. 11,00-20,00, hvortil der er gratis adgang for alle interesserede. 56 hold deltager i det store stævne, og heraf kommer de 10 fra Fyn.

Der vil blive LIVE-transmission fra 8 brætter i hver runde – linket hertil er: http://liveskak.dk/2015/pokal/

Seniorer spiller om to mesterskaber
I år spilles der i to seniorrækker efter at aldersgrænsen på 60 år blev delt op i 50+ og 65+, og der kåres således to pokalmestre for seniorer.

Der er tilmeldt otte hold i 50+ og fem hold i 65+, og af hensyn til den bedst mulige sportslige afvikling er de to rækker slået sammen, så alle senior-hold har altså mulighed for at møde hinanden.

Nye i den sammenhæng er både Nyborg og Nr. Aaby, som begge stiller op i 50+ rækken.

Nyborg: 1. Stig Gorm Jensen 2. Svend Veise 3. Claus Pedersen 4. Freddy Rode.

Nr. Aaby:
1. Jan Kaas Pedersen 2. Benny Sørensen 3. Uffe Høj Lauridsen 4. René Jørgensen.

FREM stiller med tre mandskaber i juniorrækken
I juniorrækken deltager 13 hold, hvoraf de tre kommer fra FREM, men traditionen tro bidrager Nr. Aaby også med et enkelt hold.

FREM 1: 1. Tobias Ilsøe 2. Alexander Le Besq 3. Jacob Christensen 4. Albert Mechlenburg Møller er igen blandt favoritterne, men de må forventes at få kamp til stregen af sidste års vindere SK 1968 1 samt af Evans 1, der triumferede for to år siden.

Bredderækken er igen en helt åben affære
Siden bredderækken for snart mange år siden kom til at indgå i pokalfinale-stævnet, har der været rift om pladserne, således også i år, hvor der er 16 hold til start.

Ved det lokale kvalifikationsstævne forsøgte fem klubber at sikre sig en finaleplads, men det blev FREM og Nr. Aaby, der løb med de to billetter.

I bredderækken må ratinggennemsnittet for de fire øverste spillere ikke overstige 1800, og her har FREM i den grad haft regnestokken fremme, idet deres fire deltageres snit akkurat lander på 1799,5 pr. 1. januar 2015!

FREM: 1. Simon Wilbrandt 2. Jess Nykjær 3. Anton Kjeldsen 4. Peter Morling.
Nr. Aaby: 1. Mads B. Svendsen 2. Mikkel Clausen 3. Martin Jørgensen 4. Kaare Veng Basse.

Philidor er favorit til at vinde for fjerde år i træk
Eliterækken har i år 14 hold til start, og anført af stormestrene Nils Grandelius og Jakob Vang Glud er det svært at se, hvem der skal forhindre københavnerklubben i at blive pokalmestre for fjerde år i træk.

Fra Fyn deltager FREM og Sydøstfyn, og da ingen andre lokale hold meldte deres kandidatur, fik begge divisionsmandskaber en gratis finaleplads.

FREM: 1. FM Jwan Bakr 2. Kristoffer Dyrgaard 3. Per Stentebjerg-Hansen 4. Tom Frantsen.
Sydøstfyn: 1. Christian Furrer 2. IM Lars Borbjerggaard 3. Thomas Jepsen 4. Poul Erik Nielsen.



Hotel Svendborg - atriumgården.

Stævnets hjemmeside

Læs også:
FREM vandt guld i Juniorrækken (28. maj 2015)
Philidor vandt igen - flotte præstationer af FREM og Sydøstfyn (26. maj 2015)

© 2019 Fyns Skak Union