Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


9. november 2015 PrintvenligFREM 1 hentede endnu en sejr
Af Niels Erik Nielsen
Til hjemmekampen mod Brønshøj 2 var FREM 1 ramt af afbud fra FM Jwan Bakr, Torben Østergreen-Johansen og Stefan Wiecker, men da københavnerholdet også manglede flere af deres faste støtter, kunne det gå lige op.

Trods mandefaldet kunne gæsterne mønstre en trup med lutter 2000+ folk, og de stillede derfor op som rimelig klare favoritter.

Især var der stor styrkeforskel på de to nederste brætter, hvor der var hhv. 89 og 405(!) ratingpoint i gæsternes favør.

Først færdige var Per Stentebjerg-Hansen og Christian Furrer, som tog remis i en helt lige stilling efter cirka halvandet times spil.



Christian Furrer og Per Stentebjerg-Hansen i efteranalyserne.

Modstanderen overspillet allerede i åbningen
Tom Frantsen bragte værterne foran ved at vinde over Esben Christensen, der stod til tab efter bare syv træk:

Hvid: Tom Frantsen, FREM 1
Sort: Esben Christensen, Brønshøj 2
[noter: NEN]
1.e4 c5 2.Sf3 e6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Ld3 a6 6.0–0 d5? 7.e5 Sfd7??



8.Sxe6! Db6
Efter 8...fxe6?? 9.Dh5+ kan sort give op.
9.Sxf8 Kxf8 10.Te1 Sc5 11.Sc3 Sxd3 12.Dxd3 d4 13.Sd5 Dc5 14.c4 Sc6 15.b4 Da7 16.b5 axb5 17.cxb5 Se7 18.Sxe7 Kxe7 19.a4 Le6 20.Da3+ Ke8 21.Db4 Td8 22.La3 Td7 23.Tac1 Db8 24.a5 d3 25.Ted1 Dd8 26.b6 Td4 27.Db5+ Ld7 28.Db2 La4 29.Td2 Tg4 30.h3 Tg6 31.Db4 Lc6



32.g3
32.Txc6! Txc6 33.Txd3! ville vinde på stedet.
32...Te6 33.Txc6! bxc6 34.b7 Db8 35.a6 Kd7 36.Txd3+



36...Ke8 37.a7 med ny hvid dronning er naturligvis ikke værd at spille videre på.
1–0



Tom Frantsen - Esben Christensen og Simon Wilbrandt - Rune Egede Andersen.

På førstebrættet kom Kristoffer Dyrgaard tidligt til at stå næstbedst mod Jacob Carstensen, der aldrig slap grebet og kort tid efter Toms gevinst udlignede til 1,5-1,5.



Kristoffer Dyrgaard - Jacob Carstensen.

Grundet de mange afbud indtog Sophus for første gang tredjebrættet, og det slap han godt fra ved tilsyneladende problemløst at holde balancen med de sorte brikker mod 2150-manden Peter Brondt Pedersen.



Sophus M. Møller - Peter Brondt Pedersen.

Simon satte mat
På femtebrættet mødte Simon Wilbrandt som sort Rune Egede Andersen, der efter slapt åbningsspil ret hurtigt kom i problemer.

Til sidst sværmede alle Simons officerer omkring modstanderens konge, der endte med at blive sat pladdermat:

Hvid: Rune Egede Andersen, Brønshøj 2
Sort: Simon Wilbrandt, FREM 1
[noter: NEN]
1.e4 c5 2.c3 d5 3.exd5 Dxd5 4.d4 Sc6 5.Sf3 Lg4 6.dxc5 Dxd1+ 7.Kxd1 e5 8.b4 a5



9.Lb5?!
9.b5 var bedre.
9...Sge7 10.a3?!
10.Kc2 ser mere sikkert ud.
10...axb4 11.cxb4 0–0–0+ 12.Ke1 Lxf3 13.gxf3 Sd5 14.La4 Sd4 15.Ld1 Le7 16.Tg1 Lf6 17.Ta2 The8 18.Kf1 e4 19.fxe4 Txe4 20.Sd2 Th4 21.Lg4+ Kb8 22.Sf3??



22...Txg4! 23.Txg4 Sxf3 24.Tc4 Sc3 25.Lf4+ Kc8 26.Ta1 g5 27.c6 b5 28.c7 Td5 29.Tc6 Se4 30.Tac1 gxf4 31.Tb6 Sfd2+ 32.Ke1 Lc3 33.Tc6 Sc4+ 34.Ke2 f5 35.Tg1 Td2+ 36.Ke1



36...Tb2+ 37.Kd1 Sxf2+ 38.Kc1 Sd3+ 38...Ld2#. 39.Kd1 Td2#
0–1

Mathias Meunier, der var rykket op fra andetholdet, var længe godt med, men i stedet for at bytte af til et dobbelt tårnslutspil, bibeholdt han sin løber mod Steen Brustrup Petersens springer.

Det viste sig at være en dårlig idé, idet den fra d5 i fortsættelsen kom til at spille en alt for dominerende rolle, hvilket endte med at koste FREM-spilleren partiet.

Underhunden holdt remis
Dermed var der udlignet til 3-3, og de sidste to brætter så længe ud til at ville ende med en gevinst til hver.

Juniorspilleren Jacob Foged Christensen debuterede i sidste sæson på førsteholdet med en flot remis, og håbet var naturligvis, at han kunne gentage bedriften.

Det var der dog længe intet, der tydede på, thi hans veteranmodstander i skikkelse af 2000-manden Søren Holm Jensen stod længe klart bedst, og især voldte en næsvis fribonde i c-linjen 14-årige Jacob store problemer.

Omkring tidskontrollen lykkedes det dog FREM-spilleren at få den elimineret, men modstanderen tog en merbonde med over i et dronningeslutspil, som han længe filede på, indtil denne stilling opstod:



52...Dh3+
Og parterne enedes om remis. I stedet for kunne sort have spillet: 52...De6+ 53.Dxe6 fxe6. En mulig fortsættelse kunne være: 54.Kd4 Kg7 55.Kc5 Kf7 56.a5 Ke7 57.Kb6 e5 58.Kxa6 e4 59.Kb5 e3 60.a6 e2 61.a7 e1D 62.a8D



Dette dronningeslutspil bør dog også være remis ved korrekt spil.
½–½



Jacob Foged Christensen - Søren Holm Jensen.

Tobias sikrede FREM begge matchpoint
Tilbage sad Tobias Ilsøe og Søren M. Andersen, der var kommet i problemer efter 26…Tfc8?:



27.Sd5! exd5?!
27...Dh4 28.g3 Txc4 29.gxh4 exd5 var nok en bedre udgave af dronningeofret end tekstvarianten.
28.Txe7 dxc4?!
28...Txc4 var det mindste onde.
29.Txc7 Txc7



30.Dc3?!
For passivt. Meget bedre var 30.De4!
30...b5 31.axb5 axb5 32.Kf2 Sd7 33.Ke2 Sb6 34.Da1



34...Sa4?!
34...c3! 35.Kd1 Sa4 36.Kc2 Tc4! vinder næppe for hvid.
35.Kd1 c3 36.d5 Tc4 37.Da2?! Txb4!?
Efter 37...Td4+! står sort pludselig bedst.
38.Kc1 Tb2 39.Da3 Td2 40.d6 Td4 41.Db3 Txd6 42.Dxb5 Td4 43.De8+ Kh7 44.Dxf7 Td2 45.De6 Tf2 46.Dc4 Sb2 47.Dxc3 Txg2 48.h3 Sa4 49.Db4 Sb2 50.Dh4+ Kg8 51.Kb1 g5?! 52.De4 Th2 53.De8+ Kh7 54.Dh5+ Kg8 55.Dxg5



55...Txh3? 56.Dd5+ Kh7?? 57.Df5+
1–0

Som påpeget af Christian Furrer, ville sort - i stedet for at åbne for endnu flere hvide dronningeskakker med 51…g5?! - muligvis have været i stand til at opbygge et fort med tårn mod dronning, men det kræver et større analysearbejde at efterprøve dette scenarie.

 

Tobias Ilsøe - Søren M. Andersen.


Resultater fra 2. runde:
Næstved – K41 1 2,5-5,5, FREM 1 – Brønshøj 2 4,5-3,5, Frederiksberg – Taastrup 4-4, Holbæk – K41 2 6,5-1,5.

Stillingen efter 2. runde:
1. K41 1 11,5(4) 2. FREM 1 10,5(4) 3. Holbæk 10,5(3) 4. Brønshøj 2 9(2) 5. Frederiksberg 8(4) 6. Taastrup 6(1) 7. Næstved 5(0) 8. K41 2 3,5(0).

Læs også:
Tårnet var aldrig i nærheden af at klare frisag (2. marts 2016)
Nr. Aaby rykker op i 1. division (2. marts 2016)
Sydøstfyn henter ind på Nr. Aaby (7. februar 2016)
FREM 1 bragte sig på omgangshøjde med K41 1 (3. februar 2016)
Nr. Aaby reddede uafgjort i Sydøstfyn (22. januar 2016)
Læseforeningen indfriede favoritværdigheden (19. januar 2016)
FREM 1 hænger på i toppen (18. januar 2016)
Nr. Aaby har lagt sig klart i front (13. januar 2016)
FREM tabte topopgøret (12. januar 2016)
Tårnet hentede sæsonens første sejr (17. december 2015)
Nr. Aaby fortsatte de flotte takter (16. december 2015)
Marginalerne var med FREM (15. december 2015)
Amputeret divisionsrunde (25. november 2015)
Oprykkerne fra Nr. Aaby har lagt sig i front (10. november 2015)
En pose blandede fynske skak-bolsjer (29. oktober 2015)
FREM 1 kom godt fra start (26. oktober 2015)
Optakt til divisionsturneringen 2015-16 (23. oktober 2015)

© 2019 Fyns Skak Union