Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


25. november 2015 PrintvenligAmputeret divisionsrunde
Af Niels Erik Nielsen
3. runde i divisionsturneringen blev grundet vejrliget ramt af mange afbud, således kom kun halvdelen af de fynske mandskaber i aktion.

Ikke spillede matcher var i 1. division FREM 1 i udekampen mod K41 1, og i 2. division, gruppe 2 gjaldt det FREM 2 i udekampen mod Køge samt opgøret i samme række mellem BMS 2 og Nr. Aaby.

Da skakkalenderen i forvejen er spækket med mange arrangementer op mod julepausen, bliver de udsatte kampe nok først afviklet i begyndelsen af det nye år.

Læseforeningen vandt lokalopgøret mod Tårnet
Efter blamagen mod Maribo kom Læseforeningen med en klar sejr over Tårnet tilbage på gevinstsporet, men alt andet ville også have været en artig overraskelse, idet ratingtallene sagde 6,34-1,66 i odenseanernes favør.



Læseforeningen - Tårnet.

Første afgørelse faldt på tredjebrættet, hvor Jannick B. Skow og Torben Larsen remiserede, men derpå bragte Morten Topholm værterne foran ved at vinde over Ole Eik Jørgensen, hvis kongestilling gik op i limningen efter 15…Da5-b6:



16.Sg5!? fxg5 17.hxg5 Txf3
17...Kf7 kom også på tale.
18.Dxh7+ Kf7 19.Th6 Ke8 20.Dxg7 Lxg4 21.Th7! Txf1+ 22.Kxf1 Lxe2+



23.Ke1!
23.Kxe2 Db5+ 24.Kf2 Dxg5 25.Kf3 fulgt af Tg1 bør også vinde for hvid, men teksttrækket er den mest præcise fortsættelse.
23...Dc7 24.Dxg6+



Sort går mat i højest tre træk.
1–0


Ole Eik Jørgensen - Morten Topholm.

Lars Munk Jensen øgede føringen, og det gik ud over Benny Brinch, der måtte stå model til et elegant træk efter 25…Lf5-g6?:



26.Sxc6! Dxc5?
26...bxc6 27.Txb8! Dxa4 28.Txf8+ Sxf8 var det relativt bedste, men med en ren kvalitet i overvægt står hvid naturligvis til gevinst.
27.Dxc5 Sxc5 28.Sxb8 Sxa4
28...Sxd3 29.exd3 Txb8 30.Lf1 hjælper ikke sort.
29.Sd7 Ta8?



30.Txb7?!
30.Txa4! Txa4 31.Tc8+ Kh7 32.Sf8+ osv. var en noget hurtigere vej til målet.
30...f6 31.Lh3
1–0



Ib Lynæs Hansen - Renè Rauer Hansen og Benny Brinch - Lars Munk Jensen.

Ukorrekt offerspil bar frugt

Siden fulgte tre remiser og en gevinst til hjemmeholdets Renè Rauer Hansen, som udbyggede små fordele mod Ib Lynæs Hansen til at tage hele pointet.



Alex Sørensen - Erik Hansen (½-½) og Jørn Moestrup - Martin Hansen (½-½).

Indimellem hentede svendborgenserne deres eneste sejr, da reserven Nicolai Jensen vandt over odenseanernes ditto Jakob Jensen.

Tårnet-spilleren ofrede tidligt materiale for at fastholde modstanderens konge i centrum, og projektet blev efter Jakobs 28.De1-d2?! en ubetinget succes:



28...Ld3+??
28...Tf2+! 29.Kxf2 Dxh1–+.
29.Kd1??
29.Dxd3! Tf2+ 30.Kxf2 Dxd3 31.Sd2 og hvid har to tårne, springer og bonde for dronningen. Selv om Jakobs brikker i øjeblikket slet ikke er koordinerede, bør hans store materialeovervægt dog vinde i længden.
29...Dxc4 30.Dc3?



30...Dxg4
Vinder også, men 30...Tf1+! 31.Txf1 Dxg4+ sætter øjeblikkelig mat.
31.Kd2 Lg6 32.Te1?? Tf2+ 33.Te2 Dxe2#
0–1



Jakob Jensen - Nicolai Jensen.

Sydøstfyn hentede sæsonens første sejr
Kong Vinter forhindrede ikke Sydøstfyn i at tage en tur til Maribo, der med uafgjort mod Tårnet og sejr over Læseforeningen modsat gæsterne var kommet overraskende godt fra start.

I tredje forsøg lykkedes det endelig Sydøstfyn at komme på tavlen med matchpoint, og det lå på forhånd ikke i kortene, idet fynboerne var ramt af ikke færre end fire afbud, hvilket da også betød, at der var udsigt til en helt lige match.

I 2. rundes 3,5-4,5 nederlag mod Køge var det især toppen, der svigtede, men i Maribo tog den revanche ved at vinde 4-0!

Det var IM Lars Borbjerggaard (satte modstanderen mat i 19 træk), Thomas Jepsen, Poul Erik Nielsen og Per Smidt Sørensen, der gjorde deres skyldighed.

Reserven Birger Olsen vandt også, og derfor kunne Sydøstfyn returnere til Fyn med en 5-3 sejr i bagagen, hvilket var cirka et helt point over forventet score.

Da kun halvdelen af rækkens hold er noteret for tre kampe, giver det ingen mening at komme med en stilling, men det gør det til gengæld at nævne, at 4. runde søndag den 13. december byder på hele to lokalopgør i 2. division, gruppe 2, når Læseforeningen kommer på besøg i Sydøstfyn, mens FREM 2 tager imod Tårnet.

Læs også:
Tårnet var aldrig i nærheden af at klare frisag (2. marts 2016)
Nr. Aaby rykker op i 1. division (2. marts 2016)
Sydøstfyn henter ind på Nr. Aaby (7. februar 2016)
FREM 1 bragte sig på omgangshøjde med K41 1 (3. februar 2016)
Nr. Aaby reddede uafgjort i Sydøstfyn (22. januar 2016)
Læseforeningen indfriede favoritværdigheden (19. januar 2016)
FREM 1 hænger på i toppen (18. januar 2016)
Nr. Aaby har lagt sig klart i front (13. januar 2016)
FREM tabte topopgøret (12. januar 2016)
Tårnet hentede sæsonens første sejr (17. december 2015)
Nr. Aaby fortsatte de flotte takter (16. december 2015)
Marginalerne var med FREM (15. december 2015)
Oprykkerne fra Nr. Aaby har lagt sig i front (10. november 2015)
FREM 1 hentede endnu en sejr (9. november 2015)
En pose blandede fynske skak-bolsjer (29. oktober 2015)
FREM 1 kom godt fra start (26. oktober 2015)
Optakt til divisionsturneringen 2015-16 (23. oktober 2015)

© 2019 Fyns Skak Union