Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap

Aktuelle turneringer:
Indbydelser:
Fynsmesterskabet 2018
Start: 04-01-2018
13. december 2016 PrintvenligEt sørg-muntert referat fra kampen Køge - LF 2
Af Niels Erik Nielsen

Det hører til sjældenhederne, at et hold slet ikke kommer på tavlen i en divisionskamp, men det var ikke desto mindre, hvad der overgik LF 2 i søndagens udekamp mod Køge.

En overraskelse kan det dog bestemt ikke kaldes, thi efter rating stod sjællænderne til at vinde 7,97-0,03!

Erling Rasmussen fra det tabende hold har sendt mig følgende lille beretning:

Angående de 2 hold kan det med megen ret siges, at ingen af dem hører hjemme i 2. division, men ellers har de absolut intet til fælles.

Køge stillede med en stormester på førstebrættet og 2400-folk på de følgende brætter.

Læseforeningen 2 stillede op med 6 reserver og højst ratede på ca. 1690 og lavest ratede under 1100. Efter 4 timer stod der ikke uventet 8-0.

Dette var Køges hidtil bedste resultat - i de to foregående runder har Køge "kun" vundet 7,5-0,5.

Køge er direkte på vej i Skak-ligaen, mens Læseforeningen 2 ser frem til en masse jævnbyrdige kampe i fynsserien.

En af matchens første afgørelser faldt på sjettebrættet, hvor værternes Jacob Kaaber havde hvid mod Christian Winther, hvis sidste træk var 22…b6-b5:


 

23.Lxf7+! Txf7 24.Txc7 Df6


25.Txf7! Dxf7 26.Tc8+

1-0


© 2017 Fyns Skak Union