Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


24. marts 2006 PrintvenligLæseforeningens bedste placering i 15 år
Af Niels Erik Nielsen

Læseforeningen sluttede på flot tredjeplads


I 1. division, gruppe 2 var Læseforeningen en tur i Århus, hvor sæsonen blev sluttet af mod førende Jetsmark. Odenseanerne var inden mødet så godt som sikre på tredjepladsen, hvilket i givet fald ville være klubbens bedste placering i 15 år.

Jetsmark mødte frem med et forspring på 3,5 point til Århus Skakklub, så 4-4 ville være perfekt for begge parter, men Læseforeningen i stærkeste opstilling gik selvfølgelig efter at tilføje nordjyderne sæsonens første nederlag. Da Jetsmark råder over en stærk top, gik Læseforeningens strategi ud på at undgå for store smæk her, for så at slå til på de øvrige brætter.

Det begyndte perfekt, da Robert Vollertsen på bræt to holdt remis mod Allan Stig Rasmussen, mens Peter Christian Grau på ottendebrættet modtog en uventet gave, da hans modstanders mobiltelefons vækkeur begyndte at kime, mens han tænkte over sit 18. træk, hvilket naturligvis var ensbetydende med øjeblikkelig tab af partiet.

Yderligere tre remiser kom ind på kontoen, og Læseforeningen var overraskende foran 3-2, men herfra gik det kun en vej, og det var ned ad bakke, idet de tre sidste partier endte med at gå tabt, så Jetsmark vandt 5-3 og sikrede sig for første gang adgang til Skakligaen, men Læseforeningen kan glæde sig over en flot sæson, hvor dagens enlige vinder Peter Chr. Grau endte som topscorer med 5,5/7p.

Se enkeltresultater og slutstilling på: http://divi.dsu.dk/div44/divi44.htm


© 2019 Fyns Skak Union