Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


16. april 2006 PrintvenligGM Sune Berg Hansen genvandt DM
Af Niels Erik Nielsen

Efter et vanvittigt spændende drama, hvor såvel IM Nicolai V. Pedersen-IM Karsten Rasmussen som IM Steffen Pedersen-IM Jacob Aagaard måtte ud i både hurtigskakomkampe samt en enkelt gang lyn, endte det hele med, at den forsvarende danmarksmester fra Køge 2005, GM Sune Berg Hansen, trak det længste strå og sikrede sig titlen endnu en gang.


Sune vandt søndag eftermiddag sit ordinære parti mod IM Kim Pilgaard i blot 17 træk(!), men han kom til at vente længe, inden DM-afgørelsen faldt.


IM Nicolai V. Pedersen og IM Karsten Rasmussen spillede i bogstaveligste forstand deres ordinære parti helt ud, idet der blev taget remis i stillingen: konge og springer mod konge og springer, og da hurtigskakpartiet heller ikke bragte en afklaring, måtte parterne ud i et lynparti, som blev meget omskifteligt.


Således stod Nicolai V. undervejs klart bedst, men i voldsomt gensidig tidnød overså Aalborg-spilleren en mat i tre træk, og det var lige hvad Sune behøvede, idet Steffen i det sideløbende lynparti mod Jacob Aagaard også vandt. Var denne match endt med det modsatte udfald, var Jacob blevet danmarksmester!

Inden sidste runde blev der på DM-hjemmesiden redegjort for, hvem der kunne blive danmarksmester, og her er den vindende kombination:

GM Sune Berg Hansen bliver Danmarksmester, hvis: A. GM Sune Berg Hansen vinder sit ordinære parti, IM Nicolai V. Pedersen taber sin match, og Jacob Aagaard taber sin match.


Præmietagere i Landsholdsklassen: 1. GM Sune Berg Hansen 2. IM Nicolai V. Pedersen 3. IM Karsten Rasmussen, mens IM Steffen Pedersen måtte nøjes med fjerdepladsen.


Oven i købet var DM'06s skakserver så belastet af de mange besøgende, at det var svært for mange at logge på siden og se slutningen på dramaet, og her mandag morgen kl. 9.00 er den stadig ikke oppe og køre.

DER ER IGEN LIVE-dækning fra DM på: www.skak-dm.dk/2006


 


© 2019 Fyns Skak Union