Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


14. juni 2006 PrintvenligMads Bilde Svendsen vandt FREM OPEN
Af Niels Erik Nielsen

Da sidste runde mødet mellem førende Mads Bilde Svendsen, FREM og nærmeste forfølger Renè Raur Hansen, Læseforeningen endte remis efter 43 træk, holdt Mads fast i forspringet og kom alene i mål som vinder af FREM OPEN 2006.

Til gengæld skete der forskydninger på de efterfølgende pladser, idet Tom Frantsen med en imponerende slutspurt med gevinster over feltets to danmarksmestre nåede op på en delt tredjeplads på ligestilling med arrangørklubbens formand Jesper Knudsen, der sammen med Mads B. var ene om at gå ubesejret gennem mestergruppen, som holdt et ratingsnit på 1997. Det blev dog kun til en enkelt sejr til Jesper undervejs, men som feltets lavest ratede spiller kunne han glæde sig over 42 ekstra point på kontoen.

 

Apropos den, så var der naturligvis også bonus at hentet for turneringsvinderen, der dog missede 2100-grænsen med et mulehår, idet hans nye tal efter eget udsagn er 2099 med et andet resultat indregnet, men han har tidligere har været pænt over 2100, og fortsættes takterne fra FREM OPEN, er han snart at finde der igen.

I det slagne felt finder vi overraskende de to nykårede danmarksmestre Jørn Moestrup og Kristoffer Dyrgaard, som var fælles om at gå helt ned efter en god start.

I afslutningsrunden holdt Tom (forventet score: 4.30) skindet på næsen rent ratingmæssigt, da formsvage Kristoffer allerede i åbningen kom i store problemer med hvid:

Hvid: Kristoffer Dyrgaard, FREM
Sort: Tom Frantsen, FREM
[noter: NEN]
1.e4 e5 2.Lc4 Sf6 3.d3 Lc5 4.Sc3 Sc6 5.f4 d6 6.Sf3 Sg4 7.De2?!
Bedre 7.Tf1

7...Sd4 8.Sxd4 Lxd4 9.Sd1 Dh4+ 10.g3 Dh3 11.c3 Lb6 12.Se3? exf4 13.Sxg4 Lxg4 14.Df1 f3! 15.Dxh3

f2+! 16.Kd2 Lxh3 17.d4 Lg2 18.Td1 Lxe4 19.Tf1 d5 20.Ld3 c5! 21.Lxe4 dxe4 22.Txf2 cxd4 23.cxd4 Lxd4 24.Tf4 0–0–0 25.Ke2

25.Txe4?? Lxb2+–+
25...The8 26.Txf7 e3 27.Tf3 Lxb2! 28.Tb1 Ld4 29.Lxe3 b6 30.Tc1+ Kb7 31.Tc2 Lc5 32.Kf2 Txe3 33.Txe3 Lxe3+

33...Te8?? 34.Txc5!
34.Kxe3 b5 35.h4 Kb6 36.h5 a5 37.g4 b4 38.Tf2 Td7 39.Tf5 a4 40.Tf4 Kc5 41.Tf8 b3 42.axb3 axb3 43.Tb8 Kc4 44.h6 gxh6 45.Tb6 Kc3 46.Tc6+ Kb2 47.Txh6 Ka2 48.Ta6+ Kb1 49.g5 b2 50.g6 hxg6 51.Txg6 Ta7
0–1


Slutstillingen i mestergruppen: 1. Mads Bilde Svendsen 5,5p. 2. Renè Rauer Hansen 4,5p.3-4. Jesper Knudsen og Tom Frantsen, begge 4p. 5-7. Kristoffer Dyrgaard, Jørn Moestrup og Preben Sig, Nyborg, alle 3p. 8. Michael B. Madsen, FREM 1p.

Præmietagerne i de øvrige grupper:

Gruppe 2 (1728): 1. Jonathan Nørsøller, Kerteminde 5p. 2. Alex Sørensen, FREM 4,5p. 3-4. Jan Kuntz, FREM og Jens Rasmussen, Læseforeningen, begge 4p.

Gruppe 3 (1419): 1. Brian E. Kristiansen, Læseforeningen 5p. 2. Mads Hansen, FREM 4,5p. 3-4. Jacob Jensen, Søhus og René Andreasen, FREM, begge 4p.

Gruppe 4 (1128): 1. Martin Utoft, FREM 7p.(!) 2. Kasper Utoft, FREM 6p. 3-5. Katrine Siri Damkier og Alexander Pulli, begge FREM og Ove Schou, Søhus, alle 3,5p.


Læs også:
Mads B. har matchbold i FREM OPEN (23. maj 2006)
To danmarksmestre med i front i FREM OPEN (10. maj 2006)

© 2019 Fyns Skak Union