Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


19. november 2006 PrintvenligEndnu en storsejr til FREM
Af Niels Erik Nielsen

Søndagen bød på et fremrykket divisionsopgør mellem FREM og Nr. Aaby, hvor odenseanerne hjemme i Ungdomshuset stillede op som klare favoritter, efter at det i 1. runde blev til en 6,5-1,5 sejr over oprykkerne fra Tølløse. Rækkens andet oprykkerhold Nr. Aaby gik det endnu værre, idet de blev sendt hjem med en sæk på 1-7.

Man skulle dog et godt stykke hen i matchen, før der for alvor gik hul på bylden, thi efter de indledende forpostfægtninger var Nr. Aaby stadig pænt med på tavlen, blandt andet i kraft af remis på de to topbrætter, men Michael Jensen havde dog med en sejr i blot 17 træk sørget for, at FREM op mod tidskontrollen var foran 2-1.


Herfra tikkede gevinsterne imidlertid ind på FREM-kontoen i hurtig rækkefølge, og stillingen var længe 6-1 i hjemmeholdets favør, inden Per Arnt efter 69 træk hev det sidste point i land.


Selv om FREM var ratingfavorit på alle brætter og havde en forventet score på 5.82-2.18, havde ingen ventet, at deres seks nederste brætter ville gøre rent bord.


Den slags kræver normalt en del medvind på cykelstierne, men i fem af partierne fik modstanderne ikke et ben til jorden, se blot her, hvor Stefan Wiecker gør det til 6-1:

Hvid: Thomas Christensen, Nr. Aaby
Sort: Stefan Wiecker, FREM
(noter: NEN)
Sort har netop spillet 24...Sd7

25.c4?
25.Le2 var en bedre chance
25...Sc5 26.Lxc5 Lxc5+ 27.Kh1 Td4 28.Tb1 Lc6 29.Ted1 Tcd8 30.Se3 Dd7 31.Lc2 a5 32.Sg4 a4! 33.Txd4 Dxd4 34.Bb2 a3 35.Dxd4 Lxd4 36.Td1 Tb8 37.Lb3?
37.h3 for at skaffe springeren et retrætefelt var sidste udkald.
37...f5! 38.exf5 exf5 39.c5+


39...Txb3! 40.axb3 fxg4
0–1

Det eneste sted hvor gæsterne kunne håbe på at få lidt mere med hjem, var i opgøret mellem Kristoffer Dyrgaard og Carsten Sørensen, hvor juniordanmarksmesteren i begyndende tidnød missede en klar gevinst, men herfra skete det underlige ting og sager.


Med forbehold for fejl i notationen kommer her partiets afsluttende fase – vi lader begivenhederne tale for sig selv, mens tankerne går til de mange, der i tidens løb har kastet sikre gevinster over bord:

Hvid: Kristoffer Dyrgaard, FREM
Sort: Carsten Sørensen, Nr. Aaby

(noter: NEN)
Vi kommer ind efter 21.Dd4, som sort netop har besvaret med 21...Df6??

22.Dd5+?
Efter 22.Dxf6! Txf6 23.g4 vinder hvid en officer.
22...Df7 23.Dxd6 Tfd8 24.De5 Dc7 25.Df6 Txd3 26.Tae1 Tf8 27.Dg5 Dd8 28.Df4 b5 29.a4 Dd7?!
29...Td4!
30.axb5 axb5 31.Db4 Td2 32.Sxb5? Dd5! 33.Tf3 Txg2!?

33...Tb8!–+
34.Tef1


34...Dd2?!
34...Tg4!+-
35.Dxd2 Txd2 36.Kg1 Txb2?!
36...Tb8 vinder
37.Sd6 Td8 38.Sxf5 gxf5 39.Txf5

39...Tdd2??
39...h6=
40.Tg5+
1–0


De øvrige kampe i divisionsturneringens 2. runde med fynsk deltagelse spilles søndag den 26. november.


Enkeltresultaterne i FREM - Nr. Aaby kan allerede nu ses på www.dsu.dk under punktet divisionsskak.

Læs også:
FREM var aldrig i nærheden af oprykning (26. marts 2007)
Dagens mand i skysovs (6. marts 2007)
Sydøstfyn kom tættere på (5. marts 2007)
Fejl på fejl og andre påfund (1. februar 2007)
Mager fynsk divisionsrunde (30. januar 2007)
Divisionsskak - en gratis oplevelse! (28. januar 2007)
Viby - Læseforeningen 4,5 - 3,5 (13. december 2006)
Sydøstfyn er fortsat i front (28. november 2006)
Fynsk lokalopgør fremrykket (17. november 2006)
God start for de fynske divisionshold (7. november 2006)

© 2019 Fyns Skak Union