Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


30. januar 2007 PrintvenligMager fynsk divisionsrunde
Af Niels Erik Nielsen

De fire fynske divisionshold havde generelt en rigtig dårlig dag, da 5. runde blev spillet i søndags. Både Sydøstfyn og FREM tabte terræn i toppen af deres respektive rækker, mens Læseforeningen efter det tredje nederlag i træk nu er med i bundstriden i 1. division, gruppe 2. Nr. Aaby var det eneste lokale mandskab, der kunne være deres indsats bekendt, men undgå nedrykning kan de ikke.

Sydøstfyn og KS var begge i foræringshjørnet
Sydøstfyn tog i den jævnbyrdige 1. division, gruppe 1 imod Københavns Skakforening, der med landets yngste stormester Davor Palo på førstebrættet har gjort det godt. Selv om hjemmeholdet var uden Ulrik Rath, lå de efter rating til en kneben sejr.

Op mod tidskontrollen faldt der tre remiser, og mens det var en helt logisk udgang på Martin Strandby Hansen – Finn Bonnez, burde de to andre partier aldrig være endt med pointdeling. I partiet Søren Jesper Hansen - Jakob Mikkelsen ofrede KS-spilleren løs, men havde Jakob holdt sig fra den tilbudte løber, var modstanderen vist snart løbet tør for skakker:



19.g4?? d4! 20.Txd4 Lxh1 21.Lxg6


21...fxg6??
Efter 21...b4! 22.Se4 Lxe4 23.Lxe4 Tac8 24.Td6 Db5 25.Dg5+ f6! mangler hvid bare et tårn.
22.Dg5+ Ke8 23.Dxg6+ Ke7 24.Dg5+ Ke8
Og parterne enedes om remis, inden hvid fik spillet 25.Dg6+ med evig skak.
½–½

Remistilbud i gevinststilling
Ved nabobordet kunne Per Sørensen til gengæld drage et lettelsens suk, da gæsternes Nicklas Skjoldager var så venlig at tilbyde remis i en gevinststilling:

Sort har netop spillet 30.-De3+ og tilbød samtidig remis, hvilket Sydøstfyn-spilleren naturligvis tog imod med kyshånd, da sort vinder forceret efter 31.Kh1, Tdf8! 32.Txf6, Txf6.

ANALYSESTILLING:


Nu går 33.Dxd2?? ikke:
Der følger 33.-Tf1+! 34.Kg2, Df3+ 35.Kh3, Txd1.

Forsøget på at få en ny dronning med 33.c6, Tf2! 34.c7

ANALYSESTILLING:

Slutter brat efter 34.-De1+! 35.Txe1, dxe1(D)+ 36.Dg1, De4+.

Sydøstfyn kom bagud 1,5-3,5, da både Thomas Jepsen og Steffen Pedersen måtte ned, hvilket især sidstnævnte har grund til at ærgre sig over.

Læs videre i Sydøstfyn og KS var begge i foræringshjørnet

 

Læs også:
Sydøstfyn er tilbage i den bedste række (28. marts 2007)
FREM var aldrig i nærheden af oprykning (26. marts 2007)
FREM har afgørelsen i egne hænder (6. marts 2007)
Dagens mand i skysovs (6. marts 2007)
Sydøstfyn kom tættere på (5. marts 2007)
Fejl på fejl og andre påfund (1. februar 2007)
Sydøstfyn og KS var begge i foræringshjørnet (30. januar 2007)
Divisionsskak - en gratis oplevelse! (28. januar 2007)
Viby - Læseforeningen 4,5 - 3,5 (13. december 2006)
Sydøstfyn er fortsat i front (28. november 2006)
Endnu en storsejr til FREM (19. november 2006)
Fynsk lokalopgør fremrykket (17. november 2006)
God start for de fynske divisionshold (7. november 2006)

© 2019 Fyns Skak Union