Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


14. februar 2007 PrintvenligLæseforeningen fínaleklar for fjerde år i træk
Af Niels Erik Nielsen

Pokalfinalen i uge 13 (26-29. marts) mellem FREM og Læseforeningen bringer en ny aktør på banen, idet de tre seneste slutkampe har stået mellem Læseforeningen og Sydøstfyn. Der skrives samtidig lokal skak-historie, for selv om begge klubber er strøget til tops flere gange og Læseforeningen oven i købet stiller op som forsvarende mestre, er det første gang i turneringens 28-årige levetid, de to Odense-klubber mødes i en slutkamp.

I 2006-07 udgaven har begge mandskaber været begunstiget af fru Fortuna, der bestemt også var de to finalister venlig stemt ved mandagens semifinalestævne i FREM, hvor Nyborg og Sidespringerne nok hellere ville have mødt hinanden frem for de to tilbageværende favorithold.

De forsvarende mestre gav Nyborg lang snor
Læseforeningen var klare favoritter mod Nyborg, der oven i købet var handicappet af at måtte undvære Preben Sig, som springer soldat i Skive og derfor ikke kan være til rådighed på hverdagsaftener. I hans sted gæsteoptrådte Jess K. Madsen, der som han selv udtrykte det manglede kamptræning, da han næsten ikke havde spillet i denne sæson. Ydermere var læsedrengene forstærket med Morten Topholm Rud, der sæsondebuterede i pokalsammenhæng og gik direkte ind på førstebrættet. Han erstattede klubbens formand Jørn Moestrup, der var udenlands.

Så stod han vist heller ikke bedre
Det var dog Nyborg, som kom bedst fra start, idet Jess holdt fast i den merbonde, Jasnnick B. Skow forærede ham i åbningen; ud over et minimalt udviklingsforspring var der ingen kompensation, så det så lovende ud for de undertippede, der efter tilskuernes opfattelse havde endnu mere at glæde sig over på bræt tre, hvor Jørn Schmidt med de sorte brikker kom fint fra land. Nådesløse Fritz er dog på intet tidspunkt så optimistisk på Nyborg-spillerens vegne som de tilstedeværende, men døm selv:

Hvid: Peter Grau, LF 1
Sort: Jørn Schmidt, Nyborg 1

[noter: NEN]
1.c4 f5 2.g3 e6 3.Lg2 Sf6 4.Sc3 Sc6 5.d3 Le7 6.e4?! fxe4 7.dxe4 0–0 8.Sf3 d5!? 9.e5?! 9.cxd5!
9...Se4 10.0–0 Sxc3 11.bxc3 dxc4 12.De2 Dd3 13.Dxd3 cxd3 14.Td1 Ld7
Efter 14...Td8 15.Lf1! vinder hvid alligevel bonden tilbage.
15.Tb1 Lc5 16.Txd3 Le8 17.Txb7 Lb6 18.La3 Lg6! 19.Lxf8?
Bedre 19.Td2!
19...Lxd3

20.Lxg7
20.La3?! La6! og sort er oven på.
20...Kxg7 21.Sg5! Lb5?
21...Sxe5!? 22.Txb6 cxb6 23.Lxa8 Kf6 kunne forsøges.
22.Sxe6++- Kh6 23.Sxc7 Tf8 24.Sxb5 Lxf2+
24...Txf2?? 25.Lxc6 og afdækkerskakken har slet ingen effekt.
25.Kh1 Sxe5 26.Le4 Sg6 27.Sd6 Lc5 28.Sf5+ Kg5 29.Kg2 Te8 30.Ld3 Td8 31.Sd4 Td6??
Tårnslutspillet efter 31...Lxd4 32.cxd4 Txd4 33.Lxg6 hxg6 34.Txa7 vinder også for hvid.
32.Tb5 
1-0


Morten satsede hele baduljen
Det var jo en slem streg i regningen at komme bagud 0-1 i det parti, som tegnede mest lovende, men de øvrige nyborgensere kæmpede ufortrødent videre. De resterende tre partier så ret lige ud, og man skulle helt hen til tæt på spilletids udløb, inden næste afgørelse faldt; det skete på førstebrættet, som var helt i balance indtil Morten som hvid valgte at forcere efter 31…Kg6:


32.Tb4?
Satser hele baduljen - efter 32.Sf3 ser det stadig ret remisagtig ud.
32...Txa5 33.Sb3 Ta2 34.Txb7 Txb2 35.g4 h6 36.gxf5+ exf5 37.Tb4 Kf7?! 38.Sd4?


38…Tg6+!–+ 39.Tg3
Ellers går hvid mat
39...Txb4 40.cxb4 Sxg3 41.hxg3 Txg3+ 42.Kf2 Tg4
Og sort vandt i få træk. 
0–1

En fiks vending ingen så
Omtrent samtidig sørgede Per Stentebjerg-Hansen for endnu et point til Læseforeningen, da han mod Stig Gorm Jensen med de sorte brikker kom bedst ud af et spændende springerslutspil. LF-spilleren kunne dog have afgjort partiet langt tidligere; den fikse vending er noget et stærkt analyseprogram straks foreslår, men de fleste mennesker vil i et parti med begrænset spilletid afholde sig fra at gå ind i en sådan variant. Hvid har netop slået på e6:


30...Db5+?!
Svært at klandre, men 30...Sxe6!! ville sikre sort klar fordel, da hvid ikke kan slå igen. Oplagt er det, at 31.Dxe6+?? strander på 31...Dxe6 32.Sxe6 c2!, mens det er langt sværere at gennemskue konsekvenserne af 31.Sxe6 c2! 32.Dc4 (32.Df4 Df7!–+) 32...Dd1+ 33.Kf2 c1D, og de to sorte dronninger parerer alle hvids trusler.
31.De2 Dxe2+ 32.Kxe2 Kf8 33.Kd3 Ke7 34.Kxc3

34...Sc6
Sort vælger at forholde sig afventende. Efter 34...Sxe6 35.Sxe6 Kxe6 36.Kd4 er der ingen vej tilbage, og parterne skal tælle meget langt. Det fører alt for vidt her – analyser selv videre; 34...g5 35.Sd5+ Kxe6 36.Kd4 Sc6+ 37.Ke4 Sxe5 var en anden mulighed.
35.Sh5 g6 36.Sf4 g5 37.Sh5 Kxe6µ 38.Sf6 h6 39.Sg4 h5 40.Sf6 h4 41.Sh7 g4–+ 42.Sf8+ Kf7! 43.Sd7 Ke7 44.e6 Kxe6 45.Sf8+ Kf7 46.Sh7 Kg7 47.Sg5 Kf6 48.Se4+ Ke5 49.Sf2 Kf4 50.Sd3+ Ke3 51.g3 h3 52.Sf4 Se5 53.Sh5 Sf3 54.Kc4 Sxh2

Sort fik ny dronning, og kort efter var partiet slut. 

0-1

Læs også:
FREM vandt pokalfinalen (29. marts 2007)
FREM vandt pokalfinalen - 2. del (29. marts 2007)
Historisk Odense-møde foregår på neutral grund (23. marts 2007)
Otte år siden FREM sidst var i finalen (14. februar 2007)
FREM og Læseforeningen i pokalfinalen (13. februar 2007)
Semifinaler i FSUs pokalturnering spilles hos FREM (28. januar 2007)
Semifinale-brag i vente (27. januar 2007)

© 2019 Fyns Skak Union