Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


4. marts 2007 PrintvenligEndelig på tavlen
Af Arne Bech Madsen

Så lykkedes det langt om længe at få så tilpas meget ud af anstrengelserne, at Nørre Aaby Juniorskakklub kunne få bogført sit første halve matchpoint i 2. division. At det skulle ske mod Roskilde, var lidt af en overraskelse. De fleste havde nok indstillet sig på, at vi som minimum skulle hen til sidste rundes bundkamp mod Tølløse, førend noget sådan kunne være muligt, men søreme så!

Martin Lund fik gang i scoringen og vandt ret enkelt slutspillet, da Aage Sinkbæk lidt uforståeligt forsøgte at forcere den remisagtige stilling, de havde spillet sig frem til.

Jan Kaas' modstander spillede hollandsk mod 1.d4,-. Staunton-gambitten er mere eller mindre Jans standardsvar herpå, og da modstanderen spiste løs af de tilbudte bønder, kørte Jan elegant pointet i hus.

Længe inden da - faktisk efter kun en halv times spil - var bræt 5 endt efter følgende miniature:

Kim Andersen, Roskilde (1975)

Carsten Sørensen, NÅJ (1861)

1.d4,f5. 2.Sf3,g6. 3.g3,Lg7. 4.c4,Sf6. 5.b4,d5. 6.Sbd2,Se4. 7.cxd5,Dxd5. 8.Db3,Lxd4! vinder en bonde, da Dxd5,- besvares med 9.-,Lxf2. og 10.-,Sc3. 9.Sxd4,Dxd4. 10.Lb2?,-. Tja, sådan kan man jo da få en ende på det...

 

10.-,Dxd2mat.

Marie Frank-Nielsen tog et halvt point på bræt 2 og ængrede sig efterfølgende lidt, da hun efter at have sundet sig nok mente at stå bedst. Til sidst sikrede Thomas Christensen det uafgjorte resultat, da han som sidste mand fik gjort sig færdig.

Så er det jo lige før, man kan ærgre sig over, at sæsonen ikke er lidt længere!

Læs også:
FREM har afgørelsen i egne hænder (6. marts 2007)
Dagens mand i skysovs (6. marts 2007)
Sydøstfyn kom tættere på (5. marts 2007)

© 2019 Fyns Skak Union