Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


11. april 2007 PrintvenligMads B. har lagt sig i front ved FM
Af Niels Erik Nielsen

Årets FM afvikles i Søndersø Skakklubs lokaler i Borgerhuset, Dallundvej 20 med blot 16 deltagere. De var i aftes nået til 5. runde, der vil blive husket som den første, hvor alle spillere var til stede. Især mesterskabsklassen har været ramt af så ekstremt mange afbud, at det hidtil har været en håbløs opgave, at referere fra begivenheden.

Nu er en del af de tomme resultatfelter heldigvis blevet udfyldt, men det var også helt nødvendigt, for hvad ville du sige til at spille med om et mesterskab, hvor en af forhåndsfavoritterne stod noteret for 3/4p., mens den forsvarende mester på samme tidspunkt endnu ikke havde været i aktion?

Mads B. Svendsen har bragt sig i en gunstig position
FM-feltet er bredt sammensat, idet de otte deltagere i mesterskabsklassen har fra 2163 til 1758 i rating med fem mand på +2000 og ratingsnittet er 2010, hvilket stort set er identisk med 2006-udgaven, hvor det var 2014.

På forhånd lignede +2100 trioen Morten Topholm Rud, Læseforeningen, Jan Nordenbæk, Sydøstfyn og Mads B. Svendsen, Frem de bedste bud på FM 2007, og alle tre er da også stadig inde i billedet, men efter gårdsdagens runde står Mads med de klart bedste muligheder. Her vandt han nemlig nøgleopgøret mod Morten og er nu alene i front med 3,5/4p.

Undervejs kunne Morten have forceret en remis ved evig skak, men da han allerede havde afgivet en halv mere end Mads, blev der i stedet for satset, og det gav bagslag. Her hele partiet med noter af vinderen:

Hvid: Morten Topholm Rud, Læseforeningen
Sort: Mads Bilde Svendsen, FREM

[noter:Mads]
1.e4 c5 2.g3 g6 3.Lg2 Lg7 4.d3 Sc6 5.Sc3
Åbningen lukket siciliansk er ingen overraskelse.
5...d6 6.Sf3 Sf6 7.h3 Sd4 8.Le3 Sd7 9.0–0 0–0 10.Sh4!?
Selvfølgelig ikke 10.Dd2? Sxf3+! 11.Lxf3 Se5 12.Lg2 Lxh3 og sort har en bonde.
10...Tb8
Jeg fortsætter min standardplan på dronningefløjen, mens Morten forsøger at skabe noget spil omkring den sorte konge for eksempel med et brud med f-bonden.
11.Dd2 b5 12.Sd1 b4 13.c3 bxc3 14.bxc3 Sc6 15.Lh6
Sikkert nødvendigt, da løberen på g7 er ret generende.
15...Lxh6 16.Dxh6 e5
Under partiet turde jeg ikke spille 16...La6! 17.Sf3 f6 18.c4 Sde5, men det ser jo egentlig ret fint ud. Der er svaghed på d3, og jeg er på vej ind via dronningefløjen.
17.f4?!
17.Se3! var en mere præcis fortsættelse, som jeg frygtede under partiet: 17...Sb6 (17...f6?? 18.Sxg6 hxg6 19.Dxg6+ Kh8 20.Sf5) 18.f4, og selvom hvid kun har en lille fordel, er stillingen praktisk meget svær for sort.
17...f6
Indirekte remistilbud, som Morten ikke kan bruge til noget.
18.Se3
18.Sxg6 hxg6 19.Dxg6+ Kh8 20.Dh6+ Kg8=.
18...De7 19.Sef5?
Nu spænder Morten buen for hårdt. Selvom det kommer til at se farligt ud, kan jeg, hvis jeg spiller præcist, parere truslerne. Bedre var 19.Sd5 Dg7 20.Dxg7+ Kxg7=.
19...gxf5 20.exf5 Sd8 21.Ld5+

21…Tf7!
Det klart mest præcise og fleksible. Blandt fordelene ved trækket er, at f8 er fri til springeren. Da jeg modtog offeret troede jeg egentlig, at jeg skulle spille: 21...Sf7?! 22.Sg6! De8 (22...hxg6?? 23.fxg6 med mat) 23.fxe5 dxe5 24.Tab1 Sb6 25.Sxf8 Dxf8 med uklart spil.
22.Sg6 De8
Igen vælger jeg rigtigt mellem to træk. Der er ingen grund til at slå springeren på g6, da man risikerer at lukke det hvide tårn ind i stillingen. 22...hxg6?! 23.fxg6 Sf8 24.Lxf7+ (24.fxe5 Dxe5 25.gxf7+ Sxf7 26.Lxf7+ Kxf7 er også noget rod) 24...Sxf7 25.gxf7+ Kxf7 er en dårligere variant end i partiet.
23.fxe5 dxe5
For at skabe aktivt modspil overvejede jeg: 23...Sxe5? 24.Sxe5 dxe5, men havde ikke set 25.Dxf6! (24...Dxe5? 25.Tae1 Dxg3+ 26.Kh1+-).
24.Tab1
Morten gik i boksen heromkring og brugte det meste af sin tid, sikkert for at søge efter et magisk træk. Det er der desværre ikke, og han burde nok have erkendt, at angrebet var slået fejl, og måske bare have spillet: 24.Sh4 Lb7 25.Lxf7+ Sxf7 26.De3, men sort står til gevinst.
24...Txb1 25.Txb1 Sb6 26.Lxf7+ Sxf7
I tidnøden (halvandet minut tilbage) ryger der en officer.
27.De3 hxg6 28.fxg6 Sg5 29.h4 Sh3+ 30.Kh2 Dxg6 31.Tf1

31…c4! 32.Td1
32.dxc4 Dc2+ 33.Kh1 Lb7++-.
32...Dh5 33.Td2 Sg5
Så kom springeren tilbage i spillet.
34.Tf2 Lb7 35.d4

35…Sf3+!?
35...Dd1!
36.Kh3 Sd5 37.Dc1 Sf4+!
Med snarlig mat.
38.gxf4 Dxh4+ 39.Kg2 Sd2+ 40.Tf3
Og Morten tabte på tid, inden jeg kunne nå at sætte mat med 40...Lxf3+ 41.Kg1 Dg3#.
0–1

Nordenbæk under pres
Samtidig vandt den forsvarende mester Jan Nordenbæk over feltets lavest ratede spiller Hans Chr. Nielsen, Søndersø, men da Sydøstfyn-spilleren har afgivet remis til Uffe Petersen, OS og Johnny Holler Johansen, Læseforeningen, skal der mange point ind på kontoen i de fire sidste partier, hvis Jan selv skal afgøre skabets placering.

Meget kan falde på plads allerede nu på mandag d. 16. april, hvor Mads og Jan med start kl. 19.00 spiller deres udsatte parti fra 1. runde i FREM. Tid og sted er nøjagtig den samme en uge senere, hvor fynsmesteren fra Oure 2006 møder outsideren Tom Frantsen, FREM, der stadig er ubesejret, men har spillet tre af fire partier remis.

Forsøg selv at danne dig et overblik over mulighederne i mesterskabsklassen på Søndersø Skakklub hjemmeside: www.sonderso-skakklub.dk og klik på menupunktet Fynsmesterskabet 2007 øverst til højre.

Erling og Jens Rasmussen kører parløb i basis 1
I skarp kontrast til øverste gruppe har deltagerne i basis 1 sørget for, at samtlige partier fra de første fem runder er blevet afviklet, så her er det muligt at være betydelig mere konkret.

Kampen om førstepladsen kommer nok til at stå mellem Jens Rasmussen, Læseforeningen og Erling Rasmussen, Søndersø, som begge har 4/5p, men feltets højest ratede spiller Niels Justesen, Søndersø, der som ubesejret har 3p., har Jens i næste runde og kan måske lukrere på, at der sluttes af med et rent Rasmussen-brag.

Læs også:
Missede matchbolde (26. april 2007)
Nordenbæk nok en gang (25. april 2007)
Mads B. sikrede sig andenpladsen (25. april 2007)
FM-finale mellem Jan og Morten (24. april 2007)
Tæt opløb ved FM (20. april 2007)
Nordenbæk vandt nøglepartiet (17. april 2007)
Mere fra FM (15. april 2007)
Tiden nærmer sig til Fynsmesterskabet 2007 i Søndersø (7. februar 2007)

© 2019 Fyns Skak Union