Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


18. juli 2007 PrintvenligVesterhavs-partier 1. del
Af Niels Erik Nielsen

Efter en gennemspilning af hovedparten af de fynske deltageres partier fra de første seks runder i Vesterhavsturneringen kan det konstateres, at der er langt mellem snapsene, men sådan vil det ofte være i store opens, hvor markant styrkeforskel mere er reglen end undtagelsen.

Nogle godbidder er det dog lykkedes at finde - her kommer de første:

En forgiftet bonde
I anden runde i Vesterhavsturneringen havde Kim Skaanning, FREM (2194) hvid mod Daniel Andersen fra Frederikssund (1997). Det var koordinerede parti nr. 131  i denne sæson for Daniel Andersen, som spillede fransk.

Kim blev hurtigt fanget i en variant, han ikke kendte, men stillingen var temmelig lige, indtil modstanderen ikke kunne modstå fristelsen til at gå ind i en trækserie, som indbragte en bonde. Sort har netop slået igen med 21…Dxa4, da Kim hiver et stærkt træk frem:

22.Lc5! Lxc5?!
22...Dc6 var en sikrere fortsættelse.
23.Dxc5 Dxf4?

Taber forceret, men hvid har også stor fordel efter fx 23...h6 24.T3b4! (24.De7? Dd4!+ 25.Kf1 Dxf4+ skal hvid derimod ikke begive sig ind i) De8 (24...Dxa3?? 25.De7 og når sorts dronningeskakker slipper op, kan matten på g7 ikke pareres) 25.Dc7 med stor hvid fordel.
24.Txg7+!! Kxg7 25.De7+ Kg8 26.Dxe6+ Kf8 27.Df6+

27…Ke8?
27...Kg8! 28.Tg3+ (derimod ikke 28.Tb7?? Dd4+ 29.Kf1 Dd1+ 30.Kf2 Dxc2+ 31.Kf1 Dd3+ 32.Kf2 Dd2+ med evig skak) Dxg3 29.hxg3 udsætter matten, men hvid har gevinststilling.
28.Dh8+ Kf7 29.Tb7+
1–0


Den sidste fejl
I 4. runde mødte Ove Matras, Faaborg (1794) med de sorte brikker Andreas Kuckel, Tyskland (2043) og det blev en meget omskiftelig affære, hvor parterne skiftedes til at have fordel.

Det var imidlertid ratingfavoritten, som begik den sidste fejl, og faaborgenseren sagde tak og indkasserede hele pointet. Vi kommer ind efter 48.Kg6:

48…Dh8?!
Rigtigt var 48…Lxg5!, hvorefter hvid ikke har bedre end 49.Db8+, Kc6 50.Kxg5 med remis som sandsynlig udgang.
49.Dd5??
49.a5+! Ka7 (49...Kb5 50.Dd5+ Ka4 51.gxf6 vinder også for hvid) 50.Df7+ fulgt af slag på f6 vinder let.
49...Dg7+ 50.Kh5 Le5 51.Da5+ Ka7 52.b5 Db7! 53.bxa6 Dxa6

54.Dxa6+??
Afvikler til et forceret tabt slutspil, så 54.Dc7+ var tvunget, men det taber naturligvis også i længden.
54…Kxa6 55.Kg6 d5
0–1 

Samtlige partier fra de første 7 runder kan gennemspilles og downloades på turneringens hjemmeside: northseacup.dk

Læs også:
Kim og Kristoffer er på LIVE fra kl. 12.00!! (12. juli 2008)
Tid for Vesterhavsturneringen (10. juli 2008)
Vesterhavs-partier 3. del (22. juli 2007)
Dobbelt dansk triumf (21. juli 2007)
Vesterhavs-partier 2. del (20. juli 2007)
Vesterhavsturneringen - status efter syv runder (18. juli 2007)
Kristoffer er på LIVE mandag aften (16. juli 2007)
Kim Skaanning er på LIVE fra Vesterhavsturneringen (15. juli 2007)
Fynboer til Vesterhavsturneringen (10. juli 2007)

© 2019 Fyns Skak Union