Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


4. november 2009 PrintvenligPokalskak i Nyborg - 2. del
Af Niels Erik Nielsen

Her følges de øvrige pokalopgør i Nyborg til dørs, og der sluttes af med de to lynomkampe, hvor modsætninger mødtes.

Uheldig lodtrækning
Pokalstævnet i Nyborg bød på et internt klubopgør, da nyhedsredaktøren i rollen som lykkens gudinde Fru Fortuna havde en mindre heldig hånd og trak FREM 1 som modstander til FREM 4.

Klubkammerater kører naturligvis ikke udenbys for at møde hinanden, men når det så samtidig er det på papiret svageste hold, der møder det stærkeste, kan det kun betegnes som en møglodtrækning.

Det afspejlede sig da også ved brætterne, hvor tre af de fire underhunde hurtigt blev kørt over.

Undtagelsen var Peter Kinggard, der på andetbrættet mødte Alf R. Andersen. Den undertippede holdt fint balancen, og da de ved stillingen 3-0 til FREM 1 enedes om remis efter 26 træk, var det stadig tilfældet.

Fe-drengene var for stor en mundfuld
Som jeg nævnte i 1. del, har en af de gode ting ved pokalturneringen altid været de mixede hold, og i denne sæson er et nyt af slagsen kommet til i skikkelse af Fe-drengene.

Her er ikke tale om ansatte i forsvarets efterretningstjeneste, men bag den lidt kryptiske betegnelse finder vi Furrer senior og junior samt brødrene Eriksen.

De var favoritter mod Indslev og levede op til værdigheden via to Furrer-sejre og to Eriksen-remiser. Her det mest spændende parti:

Hvid: Christian Furrer, Fe-drengene
Sort: Jakob Petersen, Indslev

[noter: NEN]
1.c4 b6 2.Sf3 c5 3.Sc3 Lb7 4.g3 e6 5.Lg2 Sf6 6.0–0 Sc6 7.d4 d5 8.cxd5 Sxd5 9.e4 Sf6?!
Bedre 9...Sxc3 10.bxc3 cxd4 11.cxd4 Le7 med lille hvid fordel.
10.d5! Sa5 11.Te1 Le7?

12.d6! Lf8
Hverken 12...Lxd6?? 13.e5+- eller 12...Dxd6?? 13.Dxd6 Lxd6 14.e5+- kommer på tale.
13.Sb5 Sc6 14.Sc7+ Kd7 15.Sxa8 Dxa8 16.b3 De8 17.Lb2 Kc8 18.Dd2 Sd7 19.Tac1 Kb8 20.a3 e5 21.Lh3 f6 22.b4 h5 23.Lxd7 Dxd7 24.bxc5 bxc5 25.Txc5 h4 26.Td1 hxg3 27.fxg3 Dg4 28.Dd3 Th3 29.Kg2 f5

30.Sxe5?!
30.d7!
30...Sxe5 31.Txe5


31...fxe4?
Sort har det svært, således taber 31...Lxe4+ 32.Txe4+ på stedet; bedste chance var vel 31...Dh5, men hvid vinder efter 32.Th1!
32.Te8+ Lc8 33.Db5+
1–0

Fe-drengene - Indslev

Nyborg 1 gjorde rent bord
Nyborg 1 gjorde rent bord mod Odense, men sidstnævntes formand Lars Petersen fik en enkelt gylden chance mod Svend Veise, der derpå ikke gav flere muligheder væk. Vi kommer ind efter Nyborg-spillerens 31…Txd4:

32.Ta7?
Med 32.Tb3! ville hvid pludselig stå med de klart bedste muligheder, da sort b-bonde falder. 32…Tb8?? 33.Sxc6.
32...Tb4! 33.h4 Sf6 34.Sd3?! Tb3 35.Ke2 Td8 36.Tf3 Sg4 37.Ta1 Sxh6 38.Tg1 Sf5

0–1

 

Odense Skakklub - Nyborg 1

Mødte hinanden fire gange
Hvis spillerne fra Faaborg 2 og Nyborg 2 stadig føler sig en smule rundtossede, forstår man det godt, thi de prøvede at skifte farve fire gange, inden skydningen kunne indstilles.

I den ordinære match bragte Jimmy Sørensen i aftenens første reelle(!) afgørelse nyborgenserne foran, og Erik G. Andresen øgede til 2-0, men Svend Pedersen og Dennis Vejlstrup sikrede lynomkamp.

Her fik de som omtalt i 1. del følgeskab af Nr. Aaby 1 og Sydøstfyn 2, der kom til at vente næsten fire timer, inden de (igen) kunne komme i kamp, men det var i den grad selvforskyldt!

Der var spænding om udfaldet til det sidste, men ved stillingen 1,5-1,5 blev Kris Munk dagens mand i skysovs for Sydøstfyn ved at vinde over Carsten Sørensen.

Mødet mellem Faaborg 2 og Nyborg 2 foregik lidt i skyggen af det andet opgør, men der blev efterfølgende rig lejlighed til at kigge nærmere på dem, da den første omkamp endte uafgjort.

Det gjorde den anden også, men i tredje lyn-omkamp bragte Nyborg 2 sig foran 3-0, inden Faaborg fik pyntet på resultatet.

En sammenligning mellem forløbet af de to matcher kan naturligvis ikke yde de involverede parter fuld retfærdighed, men her var forskellen alligevel så påfaldende, at den skal have et par ord med på vejen:

I Sydøstfyn 2 – Nr. Aaby 1 kunne det tydeligt ses, at alle aktører var vant til hurtig omgang med brikkerne, mens det diamentralt modsatte gjorde sig gældende i Faaborg 2 – Nyborg 2.

Et kig på dåbsattesterne giver en stor del af forklaringen, da det udpræget var veteraner, der måtte ud i tre lynomkampe.

Her blev man vidne til sælsomme ting; blandt andet fik en konge ustraffet lov at stå i skak i flere træk, og så var der også en spiller, som undervejs rådede over to hvidfeltede løbere!

Nyborg 2 - Faaborg 2, mens der stadig var masser af tid!

Alt foregik imidlertid i en afslappet atmosfære. Faaborg 2 er også videre til 2. runde, hvor de får følgeskab af den anden lynomkamp-taber Nr. Aaby 1.

Fra stævnet i Middelfart blev der ud over de seks vindere også en plads i 2. runde til Nr. Aaby 2 (2-2 mod Eventyrskakklubben 1) og Trekanten 1 (1,5-2,5 mod Læseforeningen 1); sidstnævnte vandt lodtrækningen om den sidste plads i duel med Nyborg 3.

Læs også:
FREM vandt pokalfinalen (22. marts 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 2. del (17. februar 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 1. del (16. februar 2010)
Pokalskak i Læseforeningen - 2. del (30. november 2009)
Pokalturneringen - hvad er det nu lige, at vi vil med den? (28. november 2009)
Pokalskak i Læseforeningen - 1. del (28. november 2009)
Den fynske pokalturnering er død - rest in peace! (27. november 2009)
Skudt forbi! (15. november 2009)
Nr. Aaby trækker pokalhold (7. november 2009)
Pokalstævnet i Middelfart (7. november 2009)
Pokalskak i Nyborg - 1. del (4. november 2009)
FSU-pokal - resultater 1. runde (3. november 2009)
FSU pokalturnering 1. runde spilles 2/11 2009 (1. november 2009)
FSUs pokalturnering 1. runde (10. oktober 2009)
Indbydelse; FSUs pokalturnering 2009/2010 (17. september 2009)

© 2019 Fyns Skak Union