Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


7. november 2009 PrintvenligNr. Aaby trækker pokalhold
Af Niels Erik Nielsen

Nr. Aaby imødekommer kritikken af forløbet af matchen mellem Nr. Aaby 1 og Sydøstfyn 2 og trækker i konsekvens heraf pokalholdet.

Nr. Aabys formand Arne Bech Madsen har bedt mig lægge følgende på hjemmesiden:

Ved førsterunde-stævnet i Nyborg bragte Nr. Aaby skakken i miskredit; det er i al fald de udmeldinger, vi har fået efterfølgende.

Det har naturligvis ikke været meningen, og fra klubbens side vil vi gerne slå fast, at den manglende udviste sportsånd ikke er noget, vi på nogen måde bifalder.

De implicerede spillere udtaler, at de på spillestedet hurtigt blev enige med de trukne modstandere om, at den til lejligheden opfundne model med at lade fire taber-hold gå videre, ikke var noget værd, og man enedes derfor hurtigt om at spille 4 x remis som en udvist protest mod ordningen.

Denne aktion var ikke aftalt på forhånd, og står altså udelukkende for de fire spilleres regning. Vi har i Nr. Aaby evalueret aktionen og de fremkomne kommentarer, og vi vil gerne imødekomme kritikken og sige undskyld.

Vi trækker herefter vores 1. hold ud af turneringen og henstiller, at Nyborg 3, som blev sorteper ved lodtrækningen blandt de tabende hold, får en ekstra chance.

De fire spillere, som udgjorde vores hold denne famøse aften, er naturligvis spærret i de videre runder i turneringen.

På vegne af Nr Aaby Juniorskakklub,
Arne Bech Madsen

Læs også:
FREM vandt pokalfinalen (22. marts 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 2. del (17. februar 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 1. del (16. februar 2010)
Pokalskak i Læseforeningen - 2. del (30. november 2009)
Pokalskak i Læseforeningen - 1. del (28. november 2009)
Pokalturneringen - hvad er det nu lige, at vi vil med den? (28. november 2009)
Den fynske pokalturnering er død - rest in peace! (27. november 2009)
Debat på lavniveau klæder ingen! (18. november 2009)
Tid til at trække vejret mht. pokalturneringen (17. november 2009)
Om regelsættet for pokalturneringen (16. november 2009)
Alle unionens medlemmer kan komme til orde (16. november 2009)
Skudt forbi! (15. november 2009)
Nr. Åby gjorde det rigtige! (9. november 2009)
Pokalstævnet i Middelfart (7. november 2009)
Pokalskak i Nyborg - 2. del (4. november 2009)
Pokalskak i Nyborg - 1. del (4. november 2009)
FSU-pokal - resultater 1. runde (3. november 2009)
FSU pokalturnering 1. runde spilles 2/11 2009 (1. november 2009)
FSUs pokalturnering 1. runde (10. oktober 2009)
Indbydelse; FSUs pokalturnering 2009/2010 (17. september 2009)

© 2019 Fyns Skak Union