Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap

7. november 2009 PrintvenligPokalstævnet i Middelfart
Af Niels Erik Nielsen

Pokalstævnet i Middelfart bød på flere spændende opgør, og i et af dem tabte en af forhåndsfavoritterne Trekanten 1 til en anden titel-kandidat Læseforeningen 1.

Begge hold er imidlertid videre til 2. runde, da Trekanten fik den sidste taber-billet ved at vinde lodtrækningen mod Nyborg 3.

Der er indgået et par partier fra stævnet, og de bringes her garneret med en redigeret omtale af Nr. Aaby 2 - Evnentyrskakkluben 1, sakset fra Næsby Skakklubs hjemmeside, samt nogle stikord fra matchen Trekanten 1 – Læseforeningen 1, som jeg har modtaget fra Peter Grau, LF.

Mikael Larsen beretter om Nr. Aaby 2 – Eventyrskakklubben 1 på klubbens hjemmeside. Læs hele beretningen på: http://eventyrskakklubben.blogspot.com/:

Mandag aften spillede vi 1. runde i den fynske pokalturnering. Og som forsvarende vicemestre var der vel ingen vi behøvede at frygte, - eller hvad?

Op af hatten i Middelfart kom Nr. Aaby 2. På papiret en overkommelige opgave. Men som altid i et eventyr er der sten på vejen, og skurke bag den næste busk. Så selv om alt selvfølgelig endte godt, så skulle vi så gruelig meget igennem først.

For mit eget vedkommende så det meget hurtigt meget meget skidt ud. Faktisk så skidt, at min unge modstander kunne have sat mig mat inden de 20 træk! Men det gad han ikke (eller så så han det ikke), hellere ville han have en officer. Også ok, men da han så valgte at give mig den tilbage 3 træk senere, var det spil til et mål.

På 4. brættet skete det omvendte. Sune fik en suveræn stilling efter fint åbningsspil. Men da sækken skulle snøres, vred og vendte modstanderen sig så meget, at han slap væk med ikke bare det halve point, men med alt!

Så stod der 1-1.

På bræt 1. stod Per til tab eller remis. Lars derimod førte med en bonde, og havde en forholdsvis sikker gevinst. Helt oppe mod tidsnøden skete der så det, at Per fik sin remis:

Hvid: Per Arnt Rasmussen, Eventyrskakklubben 1
Sort: Arne Bech Madsen, Nr. Aaby 2

[noter: NEN]
1.e4 e6 2.d4 d5 3.e5 c5 4.c3 Sc6 5.Sf3 Ld7 6.Ld3 cxd4 7.cxd4 Lb4+ 8.Sc3 f5 9.0–0 Le7 10.Te1 Tc8

11.Sxd5! exd5 12.e6 g6 13.exd7+ Dxd7 14.Lg5 Kf7 15.Lxe7 Sgxe7 16.Sg5+ Kf6

17.Dd2?!
17.Se6!±.
17...Sxd4 18.Df4 Sec6 19.b4 h6 20.Sf3 Sxf3+
20...g5! var endnu stærkere.
21.gxf3 g5 22.Dd2 The8 23.f4 Txe1+ 24.Txe1 Te8 25.Txe8 Dxe8 26.Lc2 Dd7 27.b5 Se7 28.fxg5+ hxg5 29.h4 gxh4 30.Dd4+ Kg6 31.Dg4+ Kf7 32.Dh5+ Ke6 33.Dh6+ Ke5 34.f4+ Kd4 35.Df6+ Kc5 36.Dc3+ Kb6 37.a4 a6 38.a5+ Ka7 39.b6+ Kb8 40.De5+ Kc8

41.La4! Sc6
41...Dxa4?? 42.Dc7#
42.Dh8+ Dd8 43.Dg7 De7?!
43...Sxa5!–+.
44.Dg8+ Sd8 45.Dxd5 De3+ 46.Kh1 De4+ 47.Dxe4 fxe4 48.Lc2 Sc6 49.Lxe4 Sxa5 50.Kh2 Sc4 51.Kh3 Sxb6 52.Kxh4 Sc4 53.Kg5 b5 54.Ld3 Kd8 55.f5 Ke7 56.f6+ Kf8 57.Kf5 a5 58.Lxc4?? bxc4 59.Ke4

59...Kf7??
Et kendt fribonde-tema ville opstå efter: 59...a4! 60.Kd4 a3 61.Kc3 Kf7, hvorefter sort slår bonden og tager kongen med, mens hvid bare kan kigge på.
60.Kd4
½–½


Det betød, at Lars 'bare' skulle vinde sit slutspil, som nu havde udviklet sig til en overvægt med 3 bønder. Første bonde blev forvandlet til en løber (for at vise, hvor absurd det var, at hvid ikke gav op), anden bonde blev forvandlet til en springer - og så skete der det skrækkelige, at et par træk senere satte Lars pludselig modstanderen PAT!! - og så stod det 2-2, og vi skulle spille lynomkamp!

Men herefter gik det heldigvis rigtig godt. Jeg tabte godt nok glat, men både Sune, Per og Lars vandt sikkert, så vi gik videre til 2. runde med en 3-1 sejr i lynomkamp.

En sjælden set buk
Trekantens førstebræt Carsten Bank Friis er kendt som en meget omhyggelig spiller, der uhyre sjældent overser modstandernes taktiske muligheder. Her er undtagelsen, der bekræfter reglen:

Hvid: Morten Topholm, Læseforeningen 1
Sort: Carsten Bank Friis, Trekanten 1

[noter: NEN]
1.e4 e5 2.Lc4 Sc6 3.Sc3 Lc5 4.Dg4 Kf8 5.Df3 Sf6 6.Sge2 h6 7.d3 d6 8.h3 g6 9.Sa4 Kg7 10.a3 De7 11.g4 Sd4 12.Sxd4 Lxd4 13.g5 hxg5 14.Lxg5 c6 15.Sc3 b5 16.Lb3 Le6 17.h4 Lxc3+?
Efter 17...Lxb3! 18.cxb3 De6 har sort de bedste udsigter.
18.bxc3 Th5 19.Tg1 c5??
19...Tah8! med balance.

20.Lxf6+ Dxf6 21.Dxh5
1–0


Dermed var Læseforeningen foran 1,5-0,5, idet opgøret Søren Rix - Johnny Holler Johansen forinden var endt remis, fordi begge kombattanter var enige om, at stilllingen ikke indbød til gevinstforsøg for nogen af parterne.

Kim Skaanning - Peter Grau endt også med pointdeling, men Grau var hårdt presset hele vejen, efter han blev overrasket af museumsåbningen: 1.e4, e5 2.d4, exd4 3.Dxd4.

Odenseanerne holdt altså remis i begge sorte opgør, hvorpå Trekantens Viggo Bové Quist skullle vinde en remisstilling, og det lykkedes næsten efter et par usikre træk fra Jørn Moestrups side.

Men så spillede tiden ind - Jørn havde tre kvarter ekstra - og han fik afviklet til et uligefarvet løberslutspil, hvor der ikke var skyggen af gevinstchancer, men undervejs troede læsedrengene, at de skulle ud i lynomkamp.

Læs også:
FREM vandt pokalfinalen (22. marts 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 2. del (17. februar 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 1. del (16. februar 2010)
Pokalskak i Læseforeningen - 2. del (30. november 2009)
Pokalturneringen - hvad er det nu lige, at vi vil med den? (28. november 2009)
Pokalskak i Læseforeningen - 1. del (28. november 2009)
Nr. Aaby trækker pokalhold (7. november 2009)
Pokalskak i Nyborg - 2. del (4. november 2009)
Pokalskak i Nyborg - 1. del (4. november 2009)
FSU-pokal - resultater 1. runde (3. november 2009)
FSU pokalturnering 1. runde spilles 2/11 2009 (1. november 2009)
FSUs pokalturnering 1. runde (10. oktober 2009)
Indbydelse; FSUs pokalturnering 2009/2010 (17. september 2009)

© 2019 Fyns Skak Union