Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


17. november 2009 PrintvenligTid til at trække vejret mht. pokalturneringen
Af Niels Erik Nielsen

Jeg har modtager et indlæg fra Jens Rasmussen, Læseforeningen, som blandt andet ser på det nuværende reglement for pokalturneringen samt de beslutninger angående samme, der blev taget på sidste hovedkredsmøde.

Jens skriver:

Eet og andet er gået helt galt med sæsonens pokalturnering, ihvertfald vedrørende kvalifikation til 1/8 delsfinaler.

Lad os tage det fra en ende af:

1. Man har et FU der udpeger en TL til at lede turneringen efter et regelment der er vedtaget på et hovedkredsmøde 14. marts 2008, og da kun FU kan dispensere fra dette, skulle det være enkelt!

2. § 1, stk 2 lyder således:
’Pokalturneringen er en cupturnering, dvs kun de hold der vinder deres kampe er med i næste runde’, enkelt for en cupturnering!

3. Kvalifikationsstævnerne planlægges og 2 steder skal der kæmpes om adgang til 1/8 delsfinaler, dvs. 16 hold skal findes, og for at nå det har FU åbenbart dispenseret fra regelmentet, helt lovligt.

Hvad FU har besluttet skal jeg ikke kommentere, da det er en FU-beslutning, blot gøre opmærksom på at tidligere lod man x antal hold gå videre ift. seedning og resten fandtes i kvalifikationsstævner.

4. Enhver FSU turnering har en Turneringskomite, hvortil man kan klage, her i 09/10 er bl.a undertegnede med. Som indlæggende er faldet, undres JEG over at ansvarlige ikke har indbragt sager.

I god tid kom det frem, hvordan 1/8 dels finalisterne ville blive fundet i turneringen 09/10, og en indbragt klage over at tabere ville kunne gå videre, ville helt sikkert have givet medhold, når nu FU kunne dispensere?!

Jeg finder at FU måtte have glemt beslutninger på hovedkredsmødet 3. april 2009, hvor der ved indkomne forslag vedrørende pokalturneringen *enstemmigt blev vedtaget seedning*!! på et forslag af Heinz og Chr. Furrer, og så ville al polemikken om pokal 09/10 kunne have være undgået.

Altid nemt at hakke på FU, men lederne rundt omkring må tage deres ansvar, når de ikke var enige.

Nu vi er ved HK-beslutninger, blev et forslag om at nedsætte et 5 mandsudvalg til forandring af Pokalturneringen også enstemmigt vedtaget, her må man så undre sig over, at med den al den glød, der var på HK-mødet, at det efter ca. 180 dage endnu ikke har været muligt at finde dato + 3/5 timer.

Summa sumarum:
Tidligere indlæg har heldigvis været holdt i en sober tone, men jeg har selv været med så længe organisatorisk, at jeg fornemmer det ulmer, og noget der minder om tidligere personsager har vi absolut ikke brug for på FYN.

At indrømme evt. fejl/forglemmelse burde ikke være så svært, men hvis ikke vi alle hjælper lidt til, kan det ikke løses, for som Morten Topholm skriver, at når det er ligegyldigt om man ryger ud i 1/8 delsfinale til et hold, man lige har besejret eller taber evt. finale til samme, ja så har det intet med Cupturnering at gøre, derfor ’min opfordring’.

Min opfordring til de implicerede:
FU kommer med en udtalelse og ALLE VI ANDRE må lade som om at FSU’ Pokal 09/10 starter med 1/8 delsfinalerne hos Læseforeningen den 26. november kl. 18.50 (lodtrækningen).

Mvh. Jens Rasmussen, Læseforeningen

Læs også:
FREM vandt pokalfinalen (22. marts 2010)
FREM og Trekanten pokalfinaleklar - 2. del (17. februar 2010)
Pokalskak i Læseforeningen - 2. del (30. november 2009)
Pokalturneringen - hvad er det nu lige, at vi vil med den? (28. november 2009)
Pokalskak i Læseforeningen - 1. del (28. november 2009)
Den fynske pokalturnering er død - rest in peace! (27. november 2009)
Debat på lavniveau klæder ingen! (18. november 2009)
Alle unionens medlemmer kan komme til orde (16. november 2009)
Om regelsættet for pokalturneringen (16. november 2009)
Skudt forbi! (15. november 2009)
Nr. Åby gjorde det rigtige! (9. november 2009)
Nr. Aaby trækker pokalhold (7. november 2009)
Pokalskak i Nyborg - 1. del (4. november 2009)

© 2019 Fyns Skak Union