30. november 2009Pokalskak i Lęseforeningen - 2. del
Af Niels Erik Nielsen

Her er den sidste beretning fra pokalstævnet i Læseforeningen, hvor de 8 kvartfinalister blev fundet.

Kattens leg med musen
Sammen med FREM 1 var Sydøstfyn 1 aftenens største favoritter, og den værdighed levede de fuldt op til mod Læseforeningen 2, der tidligt kom bagud 0-2, da Niels Henrik Cappelen og Claus Børsen måtte bøje sig for hhv. Jan Nordenbæk og Niels-Peter Nielsen.

Selv om de to Rasmussen-veteraner i skikkelse af Erling og Jens kæmpede længe mod hhv. IM Lars Borbjerggaard og IM Steffen Pedersen, endte det alligevel med, at begge måtte bøje sig for overmagten.

Først færdig var Jan Nordenbæk, der straffede modstanderens letsindige åbningsspil hårdt:

Hvid: Jan Nordenbæk, Sydøstfyn
Sort: Niels Henrik Cappelen, Læseforeningen

[noter: NEN]
1.Sf3 d5 2.d4 Sf6 3.c4 c6 4.Sc3 Sbd7 5.cxd5 cxd5 6.Da4 e6 7.Lf4 Db6??
7...Le7 eller 7...Sh5 var det rigtige.
8.Sb5 Se4 9.Tc1 e5 10.Lxe5 Sxe5?

11.Sd6+! Ke7 12.De8+ Kf6
12...Kxd6?? 13.dxe5#.
13.Dxe5+ Kg6 14.Sh4+ Kh6 15.Sxf7#
1–0



Jan Nordenbæk (tv.) har netop spillet 12.De8+

Fe-drengene sendte FREM 2 ud
Sammen med med opgøret mellem Læseforeningen 1 og Trekanten 1 bød mødet mellem Fe-drengene og FREM 2 på mest spænding.

Parterne fulgte af til 1-1, men da Poul Eriksen bragte de sammenbragte børn foran 2-1, lignede deres adgang til kvartfinalerne en ekspeditionssag, idet Christian Furrer så ud til at have de bedste udsigter mod Sander Ehmsen, der nu var pisket til at vinde.

Det gjorde han så med god hjælp fra modstanderen, der fuldstændig tabte tråden. Vi hopper ind efter FREM-spillerens 33.Td2:

33...Sxf4! 34.Txd4 cxd4 35.Se2 Se6 36.Sf4 Sc5?! 37.b4 Lg4+ 38.Kf2 Se4+ 39.Ke1 Sc3 40.Lc6 Sxa2 41.Sxd5

41...Le6?! 42.b5 Lxd5 43.Lxd5
Og hvid vandt.
1–0

Fe-drengene lod sig dog ikke ryste og vandt den efterfølgende lynomkamp 3-1.

Lynomkampen: Anton Kjeldsen-Poul Eriksen og bag dem Emil Deleuran-Heinz Furrer. 

Nyborg 1 sikkert videre
Sydøstfyn 2 havde ikke Arne Andersen til rådighed ved stævnet i Læseforeningen, og det var noget af et handicap, da de blev parret med Nyborg 1 i stærkeste opstilling.

Bjarne Lindenskov og John Frederiksen enedes i en lukket stilling om remis, men derpå sikrede Jørn Schmidt og Svend Veise med sejre over hhv. Thomas Kaas og Jørgen Kiel nyborgenserne en plads blandt de sidste otte.

Derfor var udfaldet af mødet på førstebrættet mellem Stig Gorm Jensen og Kris Munk kun af kosmetisk betydning, men det hindrede nu ikke parterne i at spille til sidste patron. Der opstod en spændende stilling efter Sydøstfyn-spillerens 33…Dxg3:

34.Ld5!?
34.d7! og nu dur svindelforsøget 34...Le5 ikke; 35.d8D+ Kg7 og hvid kan ikke alene  parere mattruslen med 36.Dg1, men også selv sætte mat med 36.Dxf7+!! Kxf7 37.Ld5+ Kg7 38.De7+ Kh8 39.Df8+ Kh7 40.Dg8#.
34...Kh8 35.dxc7 Dxc7 36.Dxf7 Dxf7 37.Lxf7 Le5 38.Lxg6 Kg7 39.Ld3 a5 40.Kg2 Kf6 41.Kf3 Ke6 42.Ke4 Lg3 43.Kd4 Kd6
½-½

Sidespringerne hoppede videre til kvartfinalerne
Sidespringerne, som er sammensat af gamle divisionsspillere fra Søndersø, mødte Nr. Aaby 2, der lynhurtigt kom bagud 0-1, da veteranen Henning Lund som sort udspillede unge Martin Thimsen i en kongegambit.

På førstebrættet nappede Arne Bech Madsen en bonde fra Kaj Rosell, der dog fik den tilbage, da Arne i stedet for 20…Df6! med lille sort fordel valgte at spille 20...Tf5?:

21.Txd5! Txd5 22.De6+ Kf8 23.Dxd5 c6
Nu har hvid de bedste udsiger, men mange træk senere sluttede partiet remis.
½–½
 

Undervejs missede Nr. Aabys Niels Bommersholdt en god mulighed for at vinde over Arne Rasmusen og skaffe udligning, men til slut kunne han højest håbe på remis.

Det var også var tilfældet for Andreas Jakobsen, der var en bonde bagud i slutspillet mod Otto K. Larsson.

Da udsigten til at gå videre dermed reelt var forduftet, tog de to Nr. Aaby-spillere mod modstandernes remistilbud.