17. juli 2012Sommerskak på Café Biografen - 3. heat
Af Niels Erik Nielsen

Mandag den 16. juli afvikledes 3. heat af Sommerskak på Café Biografen, der med 24 deltagere var det hidtil mest velbesøgte.

Det var samtidig et af de stærkest besatte stævner i turneringens levetid, hvilket vel bedst illustreres af, at normalt faste deltagere i gruppe 1 denne gang måtte tage til takke med en plads i gruppe 2 og et par stykker sågar i gruppe 3!

Kom, så og sejrede
Hjemkommen fra IM-turneringen i Århus dagen før, var Mads Hansen, FREM klar til at vise flaget i øverste gruppe.

 Christian Furrer - Mads Hansen.

Han lagde ud med at vinde over klubkammeraten Simon Wilbrandt, og runden efter ventede sidste mandags heat-vinder i skikkelse af Kristoffer Dyrgaard, der også var kommet fint fra start:

Hvid: Kristoffer Dyrgaard, FREM
Sort: Jeppe Frederiksen, Sydøstfyn
1.e4 e6 2.Sf3 c5 3.Sc3 Sc6 4.d4 cxd4 5.Sxd4 a6 6.Le3 Sf6 7.Ld3 Le7 8.0–0 d6 9.f4 Dc7 10.Kh1 e5 11.fxe5 Sg4?! 12.Sd5 Db8 
 


13.e6! Lxe6
13...Sxe3 14.exf7+.
14.Sxe6 Sxe3 15.Sxg7+ Kd8 16.Sxe3 Tg8 17.Dg4 Se5 

 
18.Se6+! Kd7 19.Sf8+ Kc6 20.Dxg8 Lxf8 21.Sd5 Dd8  


22.Txf7 Sxf7 23.Dxf7 b5 24.a4 Tb8 25.Sb4+
1–0

Derfor var der tale om et tidligt topopgør mellem Kristoffer og Mads. Her er afslutningen; Kristoffer fører de hvide brikker:  

 
22...Tf4! 23.Sf1 Th4 24.Df3 Dxf3 25.gxf3 Lc1+ 26.Sg3 Lxb2 27.b4 Sa4 28.Txd6 Td4 29.c5 Lxa3 30.Txe5 Txd6 31.cxd6 Sb6 32.Te4 Kf7 33.Kf1 Tg5 34.f4 Td5 35.c4 Td2 36.c5 Sd5 37.f5 exf5 38.Sxf5 g6 39.d7  

 
39...Sf6?
39...gxf5! 40.d8D Se3+ vinder for sort.
40.Sd6+ Txd6 41.cxd6 Sxd7 42.Te7+
Og hvid vandt slutspillet.
1–0

Mads vandt de sidste tre partier, heriblandt relativt hurtigt over Per Stentebjerg i sidste runde.

 Mads Hansen - Per Stentebjerg og Jeppe Frederiksen - Christian Furrer.

Han havde derfor lejlighed til at følge afslutningen af mødet mellem de værste konkurrenter Kristoffer og Simon, hvor en eventuel vinder ville nå på ligestilling med Mads.

 Kristoffer Dyrgaard - Simon Wilbrandt.

Her lykkedes det trods minusbonde Simon at afvikle til en teoretisk remisstilling, så det endte altså med, at Århus-fareren kom, så og sejrede!

Slutstillingen: 1. Mads Hansen 4p. 2-3. Kristoffer Dyrgaard og Simon Wilbrandt, begge 3,5p. 4-5. Christian Furrer og Per Stentebjerg-Hansen, begge 1,5p. 6. Jeppe Frederiksen 1p.

Flot comeback af Jonas
I gruppe 2 lagde Jonas Nilsson ud med at tabe til klubkammeraten Sander Ehmsen, men fuldt hus i de resterende runder viste sig at række til en udelt førsteplads, da Sander undervejs afgav 1,5p.

Niels Henrik Sørensen - Jonas Nilsson.

Med 3p. inden sidste runde var Jesper Knudsen inde i billedet til førstepræmien, men her tabte han til Jonas.

      Sander Ehmsen taber til Jesper Knudsen.

Hentet på målstregen
Grunden det stærke fremmøde var den normale faste deltager i gruppe 1, Michael B. Madsen, endt i gruppe 3, som han var favorit til at vinde.

Det gjorde han også, men det blev på deling med juniorspilleren Sophus M. Møller, der, efter et indledende nederlag til netop Michael, spurtede sig til 3,5p.

               Sophus M. Møller - Jørgen Kiel og Heinz Furrer - Alex Sørensen.

Det havde Michael også inden sidste runde, og her blev han stående, da Tobias Ilsøe Jensen, der lige var hjemkommet fra Tjele, efter to indledende nederlag hentede sin tredje gevinst i træk.

Michael B. Madsen taber til Tobias Ilsøe Jensen.

            Kristoffer overrækker den delte førstepræmie til Michael og Sophus.

Jerry og Søren suveræne i gruppe 4
Den nederste gruppe blev totalt domineret af Jerry Rosenberg og Søren Gjedsted, der kun afgav point i deres indbyrdes opgør, som førstnævnte vandt.

Sidste mandags heat-vinder Cipriano Sande, der vandt over de tre øvrige deltagere, blev nummer tre.

Kristoffer, Jerry og Søren.

Se flere fotos og tabeller med samtlige enkeltresultater på: www.frem-skakklub.dk