8. november 2012Pokalstævnet i Nyborg set fra ringside
Af Niels Erik Nielsen

Lodtrækningen ved mandagens pokalstævne i Nyborg resulterede i et par interessante møder, men i de fleste var styrkeforskellen for stor til, at der for alvor blev spænding om udfaldet.

Sidespringerne er videre
Først videre til 1/16 dels finalerne var Sdr. Nærå 3, som hurtigt gjorde rent bord mod Nyborg 3.

De gamle divisionsspillere fra Søndersø har i snart mange sæsoner deltaget i pokalturneringen under navnet Sidespringerne, og de var naturligvis også klar til at tørne ud i denne.

FREM 5 skulle være til at vinde over, og det gjorde de da også, selv om holdets førstebræt Kaj Rosell sørgede for en sensationel føring til underhundene, da hans mobil gav lyd fra sig.

Peter Kinggaards uventede point hjalp dog ikke stort, idet Steen Brydegaard og Otto K. Larsson bragte sidespringerne på vinderkurs, og så rakte en remis til Henning Lund – i et for øvrigt ret lige slutspil mod Jakob Frederiksen – til at gå videre.

Sidespringerne - FREM 5.

Kort efter gjorde Sdr. Nærå 1 klubbens tredjehold og Sidespringerne selskab blandt de sidste 16 mandskaber ved at vinde 4-0 over Sydøstfyn 2, der var klart overmatchet på alle brætter.

                                    Sydøstfyn 2 - Sdr. Nærå 1.

En kort dag på kontoret
Derpå fulgte debuterende Peixe, og hvad er så det for en størrelse? Ja, hvis man siger IM Steffen Pedersen, IM Lars Borbjerggaard, FM Jan Nordenbæk og Lars Grønborg, vil alle selvfølgelig straks sige Sydøstfyn.

Nu er kvartetten plus de øvrige spillere i truppen imidlertid spredt for alle vinde, men det hindrer dem heldigvis ikke i at stille op i pokalturneringen, hvor se sammen med Trekanten er turneringens klare favoritter.

Er holdets stamme bekendt, kniber det nok mere med det navn, det optræder under. Peixe betyder ’fisk’, men i denne sammenhæng er det kælenavnet på den brasilianske storklub Santos FC, hvis spillestil på en fanside sammenlignes med Ajax Amsterdams.

Der er altså noget at leve op til for de sammenbragte børn, der imidlertid fik den værst tænkelige start, da IM Steffen Pedersen tabte i blot 11 træk!

Det skete mod Per Arnt Rasmussen, der var førstebræt på ligeledes nydannede DræberKaj og Stjernerne, som med en stærk top ville kunne hamle op mod de fleste.

Jeg er ikke klar over, hvem der gemmer sig bag DræberKaj, men er det førstebrættet, levede han i hvert fald op til sit navn:

Hvid: Per Arnt Rasmussen, DræberKaj og Stjernerne
Sort: IM Steffen Pedersen, Peixe
1.e4 e5 2.f4 exf4 3.Sf3 g5 4.h4 g4 5.Se5 d6 6.Sxg4 Sf6 7.Sxf6+ Dxf6 8.Sc3 Lh6?! 9.Sd5 Dg6?
Bedre 9...Dg7.
10.Df3


10...Lg4?? 11.Dxg4!
1–0

Det rystede ikke Peixe, der allerede havde bragt sig foran ved Grønborg og Nordenbæk. Skulle DræberKaj og Stjernerne ud i en lynomkamp, var kravet til Michael Linde Larsen derfor en sejr over Lars Borbjerggaard.

Den var han ikke i nærheden af, og et forhastet bondefremstød gjorde en hurtig ende på partiet efter 28…hxg5:


29.Txg5! Txg5 30.Txg5 f4?? 31.Tf5!
1–0

DræberKaj og Stjernerne - Peixe.

Greb ikke chancen
Som det fremgår af ovennævnte, er det et helt andet førstehold, Sydøstfyn stiller med i denne sæson, men det var rigelig stærkt til at vinde over Læseforeningen 2, hvor der også har været godt gang i svingdøren.

Holdets veteran Erling Rasmussen spillede en helt korrekt remis mod Per Sørensen, men det var også alt, hvad det blev til for odenseanerne.

Jeppe Frederiksen gjorde det til slutresultatet mod genkomne Esben Andersen, der efter 30…Lxd3?! fik chancen for at komme tilbage i partiet, men LF-spilleren greb den ikke:


31.Sf2??
31.Sxg5! Lxg5 32.Ld4+ Kg8 33.Tg7+ Kf8 34.Txg5=.
31...Le2 32.Kg2 d4
0–1

Nyborg 2 og FREM 3 var fælles om blot at afgive et halvt point, da de i sikker stil sendte hhv. Faaborg 2 og Læseforeningen 4 ud af turneringen.

                                    FREM 3 - Læseforeningen 4.

Nu mangler jeg kun at omtale én match, men den var til gengæld aftenens i særklasse mest spændende. Den stod mellem FREM 1 og Nyborg 1, som i pokalturneringens lange historie har mødtes et utal af gange, blandt andet i mindst en finale.

De fleste gange har FREM vundet, men det så det bestemt ikke ud til, at de ville gøre denne gang.

Ganske vist bragte Tobias Ilsøe planmæssigt favoritterne foran, men på de tre resterede brætter stod nyborgenserne bedst.

Hvid: Sefik Pandzic, Nyborg 1
Sort: Tobias Ilsøe, FREM 1
[noter: TIL]
1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6 6.h3 e5 7.Sf3 Le7 8.Lc4 Le6 9.De2 h6
Den eneste unøjagtighed jeg laver i mange træk. men det er kun 0,08 dårligere end det bedste træk. Det er en anelse for passivt.
10.a4 0-0 11.0-0 Dc7 12.Sd5 Sxd5 13.Lxd5 Lxd5 14.exd5 Sd7 15.Le3 f5 16.c4 Tae8
Vi skal forbedre vores dårligst placerede brikker, først tårnet og så løberen, som ikke er aktiv.
17.a5 Lf6=/+
Jeg har spillet meget præcist indtil videre og med små unøjagtigheder fra min modstander bliver det lige så stille nemmere for mig.
18.Tfb1
18.Dc2 f4 19.La7! Ta8 20.Lb6 Sxb6 21.axb6 Dxb6=/+, vinder en bonde, men hvids springer kommer ind og dominere løberen på f6.
18...f4


19.Lc1?-+
19.Lb6! giver igen bonden.
19...e4 20.Lxf4??
20.Sh2 Ld4 21.Ta3 Se5! 22.Sg4 (22.Dxe4 Lxf2+ 23.Kxf2 Sg4+ 24.hxg4 Txe4) 22...e3 23.fxe3 fxe3 -5. Det er umuligt at stoppe bonden, og hvis man tager den, flytter man sin springer, og der kommer en dødelig binding.
20...exf3 21.Dxf3 Le5 22.g3 g5 23.Dh5 gxf4 24.gxf4 Lg7 25.b3 Lxa1 26.Txa1 Sf6 27.Df5 Dg7+ 28.Kh1 Sg4
28...Se4!? ville bare være nemt vundet.
29.Dxg4 Dxg4 30.hxg4 Txf4
Jeg blev påmindet om, at det sjældent er godt at lave passive træk som h6 i åbningen og at det er vigtigt at lægge pres på modstanderen. Jeg skal spille åbenlyse træk noget hurtigere. Men jeg spillede en rigtigt flot kamp, hvor jeg var meget tæt på kun at spille de bedste træk. Så jeg lærte ikke så meget.
0-1

Stig Gorm Jensen stod således længe klart bedst mod Simon Wilbrandt, men efterhånden som uret tikkede ned mod nul, slap han grebet. Simon havde pludselig mindst remis ved evigskak, men han endte med at tage hele pointet.

Selv om Tom Frantsen i mellemtiden havde tabt til Svend Veise, var en lynomkamp for FREM i hvert fald hjemme, men Kristoffer Dyrgaard sørgede med gevinst mod John Frederiksen for, at det ikke blev aktuelt.

Nyborg-spilleren førte længe med en bonde, men partiet lignede remis, da John fejlede fælt efter Kristoffers 45.Kg2:


45...Tg5??
45...Kg7! med gode remisudsigter.
46.Th7++- Kf6 47.Txb7 Txf5 48.Txa7 Tb5 49.Ta8 Kf7 50.Kh3 Kg7 51.Kh4 Tc5 52.g4 Tb5 53.Ta6 Tc5 54.g5 Tc1 55.Td6 Ta1 56.a6 Ta2 57.Kg4 Ta1 58.Kf5 Tf1+ 59.Ke5 Ta1 60.Kd5 Ta5+ 61.Kc4 Txg5 62.Td5 Tg1 63.Ta5 Kf6 64.a7
1–0

 FREM 1 - Nyborg 1.