25. oktober 2013Pokalturneringen - tilmeldte hold
Af Niels Erik Nielsen

Modsat sidste sæson, hvor hele 32 hold deltog i den fynske pokalturnering, er der denne gang kun tilmeldt 24 mandskaber. Derfor byder 1. runde kun på ét pokalstævne, som finder sted i Nyborg mandag den 4. november.

Pokalturneringsleder Peter Kinggaard orienterer:

Nu er det blevet tid for Fyns Skak Unions Pokalturnering, som i år har deltagelse af 24 hold. Det betyder, at 16 hold mandag d. 4. november 2013 kl. 19.00 mødes til 1. runde på Danehofskolen, Aula B, Ringvej 1 i Nyborg.

Lodtrækning foretages kl. 18.50. De gæstende hold behøver ikke at medbringe spillemateriel – det sørger Nyborg for.

De 16 hold er: Ejby, Frem 2, Frem 4, Fåborg 2, Læseforeningen 2, Læseforeningen 4, Læseforeningen 5, Middelfart, Nyborg 1, Nyborg 2, Nr. Åby Junior 2, Odense, Sdr. Nærå 2, Sydøstfyn, Tårnspringeren og Ullerslev.

Det betyder, at flg. 8 hold går direkte til 2. runde, som afvikles hos Læseforeningen torsdag d. 28. november: Frem 1 (forsvarende mester), Frem 3, Fåborg 1, Læseforeningen 1, Læseforeningen 3, Nr. Åby Junior 1, Sdr. Nærå 1 og Trekanten.

Jeg går ud fra, at de hold, der ikke har indleveret en særskilt styrkeliste til pokalturneringen, anvender styrkelisten til holdturneringen. Det er noteret, at Niels Skou er med på Trekantens styrkeliste.

Alle hold ønskes rigtig god fornøjelse med pokalturneringen.