12. april 2015Fynboer til DM - kandidatklassen
Af Niels Erik Nielsen
Den ny juniordanmarksmester Sophus M. Møller, FREM havde selskab i kandidatklassen af sine to klubkammerater Kristoffer Dyrgaard og Per Stentebjerg-Hansen samt Christian Furrer, Sydøstfyn.



Aulaen på Hotel Svendborg.

Kristoffer vandt det interne klubopgør
Allerede i 2. runde var Kristoffer og Sophus uheldige med at løbe ind i hinanden, men mødet kastede i hvert fald et spændende parti af sig:

Hvid: Kristoffer Dyrgård, FREM (2256)
Sort: Sophus Mechlenburg
Møller, FREM (2051)
[noter: NEN]
1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 g6 6.g3 Lg7 7.Lg2 0–0 8.0–0 Sc6 9.Sde2 a6 10.a4 Le6 11.Sd5 Sa5 12.Sd4 Lg4 13.Dd3 Sxd5 14.exd5 Tc8 15.c3 Te8 16.Lg5 Db6 17.b4 Sb3



18.a5! Da7??
Rigtig var 18...Txc3! 19.Dxc3 Sxd4 20.axb6 Se2+, hvorefter sort stadig er godt med.
19.Sxb3 Txc3 20.Db1 Lf5 21.Da2 Tc2 22.Da4 Tec8 23.Le3 Db8 24.Sd4 Lxd4 25.Lxd4 T8c4 26.Tad1 Dc8 27.Le3 h5 28.Da1 Txb4 29.Tc1 Txc1 30.Txc1 Dd7 31.Dc3 Ta4 32.Lh6 f6 33.Le3 h4 34.Lb6 h3 35.Lf3 Lg4 36.Dc2 Lxf3 37.Dxg6+ Kh8 38.Dh6+ Kg8 39.Dg6+ Kh8
Dette bør kun være remis.
40.Le3!?



40...Le4?
Efter 40...Tg4! står Sophus bedst.
41.Df7! Lg2? 42.Lh6 Tg4 43.Tc4 Df5



44.Lg7+! Txg7 45.Th4+ Dh7 46.Df8+ Tg8 47.Txh7+ Kxh7 48.Dxe7+ Kg6 49.De6 Th8 50.f4! Th5 51.Dg8+ Kh6 52.g4 Txd5



53.f5!
1–0


Vandt over tidligere landsholdsspiller
Som omtalt i den første DM-artikel, spillede Christian i 1. runde en meriterende remis med FM Mads Hansen, Skanderborg, og runden efter blev det til fuldt hus mod dennes klubkammerat Kristian Seegert, der i 2011 spillede med i LH-klassen ved DM i Odense.



FM Mads Hansen - Christian Furrer.

Med de hvide brikker tiltvang Christian sig en vis overvægt, som blev forstærket efter modstanderens 37…Sg6xh4:



38.a4! Tf1+ 39.Kc2 Tf2+ 40.Kb1 Tf1+ 41.Ka2 Tf2




42.Ka3!?
Mest stilrent var 42.Sxb7+! Kxa4 43.Td5! med matsætning.
42...Sf5?? 43.Sb3#
1–0


Det blev Christians eneste gevinst i turneringen, men seedet 19 af de 26 deltagere var hans slutscore på 3p. godt et halvt point over forventet.

Per måtte udgå med sygdom
Efter de fire første runder blev Per desværre grundet influenza nødsaget til at trække sig fra turneringen.

På det tidspunkt stod den 10. seedede FREM-spiller noteret for 2,5/4p., hvilket stort set svarede til hans forventede score.

Med sygdommen i anmarch sluttede han af med at vinde et vildt parti mod Sandi Stojanovski, der måtte se sit farlige angreb gendrevet:

Hvid: Sandi Stojanovski, K41 (2210)
Sort: Per Stentebjerg-Hansen, FREM (2211)

[noter: NEN]
1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sf3 Sf6 4.cxd5 cxd5 5.Sc3 Sc6 6.Lf4 Lf5 7.e3 a6 8.Se5 Db6 9.Sxc6 Dxc6 10.Tc1 Tc8



11.e4?! dxe4 12.Sb5 Db6 13.Txc8+ Lxc8 14.Sc7+?!

14.Dc1 Ld7 15.Dc7!? Dxc7 16.Sxc7+ Kd8 er klart bedst for sort.
14...Kd8 15.Sa8 Dc6 16.d5 Sxd5 17.Le2 e6 18.0–0 Ld6 19.Lxd6 Dxd6 20.Dd4 Ke7 21.Lc4 Ld7



22.Lxd5?! Txa8 23.Dxg7 exd5 24.Dxh7 Df6!
0–1




Sandi Stojanovski - Per Stentebjerg-Hansen.


Satte gammel klubkammerat mat
7. seedede Kristoffer klarede sig med en samlet femteplads bedst af de fire fynboer i kandidatklassen.

I sidste runde var han oppe imod 2. seedede FM Jakob Aabling-Thomsen, Brønshøj, som i tilfælde af sejr ville være stærkt inde i billedet til den enlige LH-plads.

I det spil var løbet derimod kørt for Kristoffer, men han havde alligevel meget at spille for, idet en sejr her for første gang ville bringe hans Elo-tal over 2300, hvilket som de fleste bekendt er kravet til opnå FM-titlen.

Begge kombattanter fik imidlertid en lang næse, idet partiet efter hård og lang fight endte remis, men Kristoffer kunne glæde sig over 17 ekstra danske ratingpoint, så han nu er oppe på 2273, mens hans Elo-tal efter DM i Svendborg er 2291.



4. runde: FM Martin Matthiesen - Kristoffer Dyrgaard (½-½).

I næstsidste runde var der prestige-opgør mellem Kristoffer og Mads Hansen, som blandt andet har det til fælles, at de har indtaget/indtager førstebrættet på FREMs 1. divisionshold. Det møde slap Kristoffer klart bedst fra:

Hvid: Kristoffer Dyrgård, FREM (2256)
Sort: FM Mads Hansen, Skanderborg (2273)

[noter: NEN]
1.e4 e5 2.Lc4 Sf6 3.d3 Sc6 4.Sc3 Lc5 5.f4 d6 6.Sf3 Lg4 7.Sa4 0–0 8.c3 exf4 9.Sxc5 dxc5 10.Lxf4 Sh5 11.Le3 Se5 12.0–0 Dd6



13.Sxe5! Lxd1 14.Sxf7



14...Txf7??
14...De7! 15.Sd8+ Kh8 16.Txf8+ Dxf8 17.Sf7+ Kg8 18.Se5+ Kh8 19.Txd1=.
15.Txf7 Kh8 16.Txd1 b5 17.Lxb5 h6 18.Tdf1 Kh7 19.Lc4 Tb8 20.b3 Tb6 21.T7f5 Sf6 22.Lxc5 Dc6 23.Ld4! Tb8



24.Txf6! gxf6 25.Txf6 Db7 26.Tf7+ Kg6 27.Tg7+ Kh5 28.Lf7+ Kh4 29.Lf6#



1–0



Kommentator-rummet var velbesøgt under hele DM-stævnet.

Topstillingen i kandidatklassen:

1. FM Bjørn Møller Ochsner, Jetsmark 5,5p. 2-4. FM Jakob Aabling-Thomsen, Brønshøj, FM Martin Haubro, BMS Skak og FM Martin Matthiesen, SK 1968, alle 5p. 5-7. Kristoffer Dyrgaard, FREM, Jens Kølbæk, Nørresundby og Kristian Seegert, Skanderborg, alle 4,5p. … 9. Sophus M. Møller, FREM 4p. … 17. Christian Furrer, Sydøstfyn 3p. … 20. Per Stentebjerg-Hansen, FREM 2,5/4p.

Turneringens hjemmeside: www.skak-dm.dk.