28. november 2009Pokalturneringen - hvad er det nu lige, at vi vil med den?
Af Niels Erik Nielsen

Jeg har modtaget et indlæg fra Viggo Bové Quist, som foreslår, at der spilles en 3. og afgørende kamp mellem Læseforeningen og Trekanten.

Viggo skriver:

Jeg er enig i, at reglementet for turneringen skal gennemrettes / nytænkes. Og det er da rigtigt, at man med fordel kunne have sørget for at undgå, at to hold, som havde spillet mod hinanden i 1. runde, kunne mødes igen i 2. runde.

Men når det nu er gået, som det gik, skal vi så ikke vende det til noget positivt - for var pokalturneringen ikke også ment som et PR-fremstød for skakken?

Jeg har godt nok ikke spurgt de andre på Trekantens hold, men jeg er overbevist om, at de også gerne vil gøre noget godt for skakken.

Så hvorfor ikke spille en 3. og afgørende kamp mellem Læseforeningen og Trekanten - helst på et let tilgængeligt sted som fx Energi Fyn, hvis de er med på den - og så i øvrigt slå på tromme for, at skak er et højdramatisk spil - for var det ikke der, vi ville hen?

Med venlig hilsen
Viggo B. Quist -Trekanten